Billede beskrivelse

Børnene kan få en fantastisk dag i midtbyen

15. maj 2025 kl. 06.01

NYKØBING: Lørdag d. 17. maj kl. 9.30–13.00 forvandles Nykøbings gågade til én stor legeplads, når der inviteres til Børnenes Dag – en dag dedikeret til leg, latter og oplevelser for alle børn.

Det bedste af det hele? Alle aktiviteter er gratis!

Børnenes Dag har tidligere været en kæmpe succes med glade børn, fyldte torve og masser af liv i gaden – og i år deltager nye samarbejdspartnere.

Gågaden bliver hjemsted for det, der måske er Danmarks længste forhindringsbane gennem en gågade – sjov, udfordringer og grin garanteres, når børnene skal kravle, balancere og kæmpe sig gennem hele bymidten.

Men det stopper ikke der – hele byen summer af liv og aktiviteter:

Kirketorvet

- Nordic Food College kommer med en stor traktor, laver tattoos, og byder på pandekager og skumfiduser.

- Spar Nord holder åbent med gratis popcorn og en spændende konkurrence.

- Morsø Ungdomsskole sørger for gadespil og fodboldaktiviteter.

- Morsø Folkebibliotek og BioMors viser en hyggelig kortfilm for de 1-5-årige. Det er gratis og uden billet – man møder blot op. Først til mølle!

- Nykøbing Kirke inviterer op i det historiske kirketårn.

Klostertorvet

- Museum Mors og Mollerup Mølle byder på fossileventyr med en spændende fossiljagt i container.

- DUI laves der snobrød og skumfiduser over bål. Rådhustorvet

- Morsø MC giver fart og spænding med ture på seje motorcykler.

Lilletorv

- Matas åbner neglebar for de kreative og farveglade

- Buddy Legetøj tryller med farverig hårspray.

- Morsø Rideklub tilbyder gratis tideture for de hesteglade.

Børnenes Dag slutter kl. 13.00, men inden da er der masser af tid til at lege, opleve og måske tage en shoppetur, mens børnene morer sig.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste