Alt er godt, når der er jul på Langbjerggård
VILSUND: Et julemarked på en lejrskole ude på landet.
Det bliver næsten ikke mere idyllisk, og det bliver det nok, når Langbjerggård Lejrskole på søndag 23. november afholder "Jul på Langbjerggård".
Det er 8. gang, der traditionsrige arrangement afholdes. Der er både julemarked og messe med en lang række udstillere. Der er julecafé med blandt andet æbleskiver, gløgg og varm kakao, og både børn og voksne kan være i kreaværksted, riste skumfiduser, køre med hestevogn og tage på skovtur med Det Lille Juletog.
De mange udstillere sælger alt fra flødeboller og øl til juledekorationer og havemaskiner.
Det hele starter klokken 9 om morgenen og slutter klokken 16.
Der skal betales entré, men børn og unge under 16 år kommer gratis ind.