Billede beskrivelse

8D er igen Danmarks stærkeste 8. klasse - for tredje år i træk.

14. januar 2025 kl. 06.02

THISTED: For sjette gang har Dansk Styrkeløft Forbund og Dansk Vægtløftnings-Forbund i samarbejde kåret Danmarks stærkeste 8.-klasse i en landsdækkende konkurrence.

Her konkurrerer de tilmeldte klasser i en serie af 5 simple øvelser uden brug vægte og andet udstyr. Pointen med konkurrencen er, at det er HELE klassens og ikke den enkelte elevs resultat, som vægtes, hvilket opnås ved, at summen af de 15 bedste resultater for hver enkelt disciplin samlet giver klassens resultat, skriver Thisted Vægttrænings Forening i en omtale. 

Og på ganske imponerende vis sejrede Østre Skoles 8. D, som er identisk med Thisted kommunes Team Danmark Sportstalentklasse, for tredje år i træk – et rent hattrick. Og det med en pointscore som siden den landsdækkende konkurrence blev indstiftet i 2020 kun er overgået af sidste års vinder, de daværende 8 D fra Østre Skole

Præstationen blev formelt markeret mandag d. 13. januar, hvor Dansk Styrkeløft Forbunds breddekonsulent Peter Andersen og Thisted kommunes eliteidrætskonsulent Thomas Bruhn Helleberg sammen med skoleleder, afdelingsleder, klasselærer og idrætslærer overraskede 8. D på skolen og afbrød undervisningen for at uddele de fortjente guldmedaljer til klassen, som nu i hele 2025 kan kalde sig Danmarks stærkeste 8. klasse.

Thingstrup skole deltog ligeledes i konkurrencen, endda med to klasser som begge placerede sig flot i feltet af deltagende skoler.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste