Billede beskrivelse

70-årig spurgte politiet til sit kørekort: Så gik det for alvor galt

En mand fra lokalområdet havde torsdag et noget særpræget ærinde på politistationen i Thisted

13. oktober 2023 kl. 10.00

- Goddag. Hvordan er det, har jeg egentlig et kørekort?

Omtrent sådan lød forespørgslen fra en 70-årig mand, der torsdag formiddag henvendte sig på politistationen i Thisted.

Her undersøgte man sagen - og kunne svare, at det havde han ikke. Manden havde aldrig generhvervet kørekortet efter en frakendelse.

Med den besked forlod den 70-årige politistationen igen. Men i ekspeditionen blev der naturligvis holdt øje med, hvordan han kom derfra. Og da manden havde sat sig ind i sin bil og kørte, var en patrulje hurtig til at sætte efter ham.

- De stoppede ham lidt længere henne ad gaden. Han fik en bøde for at køre bil uden førerret, og han fik forklaret en gang til, at han altså ikke måtte køre bil, når han ikke har et kørekort, fortæller Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Den 70-årige er fra Thisteds opland.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste