Billede beskrivelse

50-årig sigtet for vold: Overfaldt 31-årig på værtshus

En episode på Cafe Nytorv i Thisted har affødt en sigtelse for vold til 50-årig sallingbo

20. november 2023 kl. 08.55

Lørdag aften omkring kl. 18 blev politiet kaldt til værtshuset Cafe Nytorv i Thisted. Det oplyser politikommissær Henrik Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted.

Her havde en voldsepisode fundet sted, og det var gået ud over en 31-årig mand fra Nykøbing.

Den formodede gerningsmand, en 50-årig mand med adresse på Salling, var umiddelbart gået fra stedet. Gennem videre efterforskning lykkedes det dog patruljen senere på aftenen at finde frem til ham på en adresse i Bedsted, hvor han blev sigtet for vold.

Aftenen var dog ikke slut for politiets vedkommende. Noget senere, kl. 03.39 natten til søndag, blev en patrulje tilkaldt til Don Muss i Nykøbing.

- Her havde en person fremvist en foldekniv, og den slags hører ikke hjemme i bylivet, siger Henrik Jensen.

Politiet kom til stedet og sigtede foldeknivens ejer, en 43-årig mand fra Nykøbing, for overtrædelse af knivloven.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste