Billede beskrivelse

44-årig snuppet igen-igen: Nu røg bilen

En dommer skal nu afgøre, om bilen skal endeligt konfiskeres

30. maj 2023 kl. 09.03

NYKØBING: Natten til mandag omkring klokken kvart i to traf en af politiets patruljer en velkendt bilist, som var ude at køre på Nørrebro.

Føreren, en 44-årig lokal mand, er nemlig frakendt førerretten. Det er ikke første gang, han har sat sig bag rattet i frakendelsestiden.

Derfor fik han en sigtelse for det konkrete forhold, og samtidig valgte politiet at beslaglægge bilen - en Ford - som er fragtet til Holstebro Auktioner.

Herfra skal en dommer træffe afgørelse om den endelige konfiskation, hvorefter bilen vil blive solgt, oplyser lokalpolitiet i Thisted.

- Der er nogle uklarheder om nummerplader og forsikring på bilen, som skal undersøges nærmere, så der kan tilstøde flere sigtelser, oplyser politikommissær Henrik Jensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste