Billede beskrivelse

38-årig mand kørte uden kørekort: Nu er 37-årig kvinde sigtet

Politiet stoppede en bilist på Aalborgvej, og det gav sigtelser til både bilisten og bilens ejer

10. juli 2023 kl. 09.57

NORDTHY: Kl. 16.50 søndag eftermiddag var en patrulje fra Midt- og Vestjyllands Politi til stede på Aalborgvej, hvor man fattede interesse for et køretøj.

Bilen blev efterfølgende bragt til standsning, og bag rattet traf patruljen en 38-årig lokal mand. Det viste sig, at manden ikke havde noget kørekort, og han blev sigtet for det forhold.

Det var imidlertid ikke den 38-åriges egen bil, som han var taget af sted i. Derfor får bilens retmæssige ejer, en 37-årig lokal kvinde, nu en sigtelse for at overlade føringen af bilen til en person uden førerret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste