En 33-årig mand med bopæl i Thy skal onsdag fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for narkohandel. <i>Arkivfoto</i>
Livet her

33-årig anholdt efter ransagning: Sigtet for narkohandel

En 33-årig mand skal onsdag fremstilles i grundlovsforhør, sigtet for salg af narko

21. september 2022 kl. 09:07

THY: Tirsdag stoppede Midt- og Vestjyllands Politi en bilist, der kom kørende ad Vilsundvej på Mors.

Bag rattet sad en 33-årig mand fra Thy, og ved nærmere undersøgelse opdagede patuljen, at manden havde narko i bilen.

- Det gav anledning til, at vi tog ud på mandens bopæl, hvor vi fandt yderligere en mængde narkotika. Faktisk så meget, at vi vælger at anholde ham og stille ham for en dommer senere i dag, oplyser politikommissær Henrik Skriver Jensen fra loaklpolitiet i Thisted.

Af hensyn til det retslige efterspil vil politiet ikke oplyse, hvilken type narko eller mængde, der er tale om, inden sagen har været for en dommer.

Politiet vil dog gerne bekræfte, at manden er sigtet efter straffelovens §191, den grovere narkotikabestemmelse, for salg af narko "til et større antal personer".

Annonceret indhold

Nyeste