10-årige Sif udgiver sit eget juleeventyr
Bogen lanceres hos Bøger og Papir i Nykøbing 22. november
MOLLERUP: Det er ikke mange 10-årige, der kan kalde sig forfatter. Men det kan Sif Bas, der bor sammen med sine forældre og sin lillesøster i et lille hus i Mollerup. Sammen med sin mor Mette Bærbach Bas har Sif skrevet en bog, som handler om nissen Rumlebum og alle hans skarnsstreger.
- Nissen boede her allerede, da vi flyttede ind, fortæller Sif.
I december sidste år hyggede hun sig med at finde på historier om Rumlebum, som hendes mor hjalp med at lægge ud på Facebook hver dag, så familie og venner kunne læse, hvad nissen nu fandt på for at drille familien.
- Vi fik meget respons fra folk, som skrev til os, at de læste historierne højt for børn og børnebørn. Så vi besluttede at samle det i en bog, fortæller Mette Bærbach Bas.
Bogen "Rumlebum - et juleeventyr" foregår på Mors, og lanceres hos Bøger og Papir i Nykøbing 22. november.
Læs mere om Sif og om, hvordan det gik til, at familien for knap to år siden flyttede fra Aarhus til Mors: