Billede beskrivelse

Boblende stemning: Kom til pink vinfest i Aalborg

18. juni 2024 kl. 12.00

Intet siger sommer mere end et glas kolde bobler i glasset. Hvis du er enig, skal du sætte kryds i kalenderen lørdag d. 29. juni, hvor Friis Shoppingcenter endnu engang inviterer til vinfestival i Aalborg.

Denne gang er der især fokus på de rosa bobler, der ikke alene ser flotte ud i champagneglassene til din sommerfest, men også smager vidunderligt.

Se også
Jonas og Thomas mødte officielt hinanden i Paris, men i virkeligheden er historien en anden

For 79 kr. kan du smage dig frem til din egen farvorit blandt et væld af forskellige smagsprøver på vin og champagne fra nogle af Aalborg og omegns mange vinudstillere.

Du kan blandt andet møde D’Wine Bar, Adelino, Winefix, Blome Vin, Wine by Linde, Guldbæk Vingård, Den lille Quinta, HJ Hansen, Friis Streetfood og Degustation, som alle har fristende tilbud med på dagen.

Dagen bliver opdelt i 2 seancer fra kl. 11.00-13.30 og fra kl. 14.00-16.30. Billetterne købes online hos Friis, og du vælger selv hvilket tidsrum, du vil have billet til. Med i prisen er desuden et flot vinglas fra Imerco.

Billede beskrivelse
Del artiklen

Sommer i Nordjylland

Er du på udkig efter seværdigheder i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her finder du et hav af oplevelser i Nordjylland med alt fra aktiviteter, naturoplevelser og feriemuligheder til udflugter og turistattraktioner i det nordjyske. Lad dig inspirere til en dansk sommer og ferie i Nordjylland med aktiviteter for hele familien.

Tema

Sommer

Sommerguiden