Koncerter på torvet: Populære thyboer kickstarter sommeren
FJERRITSLEV: Sommeren er lig med livemusik i Fjerritslev. Og første koncert på torvet er nu på fredag - og koncerten starter allerede klokken 16.30.
- Vi kan næsten ikke vente med at komme i gang med de populære sommerkoncerter fra scenen på byens skønne torv, skriver Fjerritslev Handelsstandsforening i en omtale.
De første på scenen er de populære thyboer MD-Duo. De optræder med en nærværende og humørfyldt stil og med originale radiohits som Thy, Malta og Gi´ mig fri nu Til middag spillet, som en fast del af repertoiret.
Der er til hver en tid også mulighed for at skråle med tidernes største hits fra Johnny Madsen, Rasmus Seebach, Bamses Venner m.m.
Lørdag er det Barfoeds Jump Band, som er inspireret af de største jazz, swing og blues kunstnere, der spiller op til liv og glade dage, når de lørdag kl. 12.30 indtager scenen på Torvet.
Renés Vin og Grønttorv har som vanlig kørt baren frem på torvet og byder på diverse kølige drikke, og derudover starter René sammen med Lars fra Slagter Palle.