Billede beskrivelse

Lokale ildsjæle og juleelskere gjorde julemarked til en stor succes

29. november 2022 kl. 09.57

Der afvikles i denne tid en række julemarkeder, som er meget forskellige, hvad størrelse angår. 

Et af de store fandt sted i søndags i Klokkerholm Hallen, hvor 29 boder fyldte hallen med alt, hvad man kan forestille sig, der hører julen til. Masser af gaveidéer, julepynt og juleting.

I mange af boderne var det lokale ildsjæle, der tilbød varer, og hele dagen var tilstrømningen stor. Det gav mulighed for at gøre en god handel og møde nogle, man måske ikke ser så tit. 

Billede beskrivelse

I Klokkerholm gør man meget ud af, at der skal være hygge og god stemning, og blandt andet derfor blev der serveret gratis kaffe og æbleskiver, som man kunne nyde ved en række opstillede borde. Det blev til mange kopper kaffe og æbleskiver i løbet af dagen.

Til børnene var der opstillet klippeborde, hvor de sammen med forældre og måske bedsteforældre kunne være kreative, ligesom der også var plads til leg i hallen. 

Billede beskrivelse

Klokkerholm Dyrepark var mødt op med søde kaniner og andre klappedyr. 

Til børnene var der juleposer, og til alle andre var der masser at se på, lade sig friste af og en god mulighed for at komme i den rette julestemning på denne første søndag i advent.

Del artiklen

Jul i Nordjylland

Hvis du er på udkig efter hyggelige og uforglemmelige julearrangementer for hele familien i Nordjylland, er du kommet til det helt rigtige sted. Her kan du finde et hav af forskellige bud på juleaktiviteter i Nordjylland, der byder på alt fra besøg på de magiske julemarkeder, julekoncerter hvor du kan nyde årets juletoner til en hyggelig dag i juleshoppingens tegn. Lad dig inspirere til en fantastisk jul i det nordjyske med aktiviteter for enhver.