Billede beskrivelse

Klitrosen inviterer til høstfest med gris på menuen

15. august 2024 kl. 19.00
Opdateret 16. august 2024 kl. 14.54

SLETTESTRAND: Høstfest er en gammel tradition, hvor vi siger tak for en god høst.

- Den tradition vil vi gerne videreføre, så vi inviterer til høstfest den 23. august på Klitrosen.

Det fortæller Strandhotel Klitrosens restaurant- og marketingchef Dominika Thimová.

- Det bliver en rigtig familiefest, hvor vi har en række særlige aktiviteter for børnene, mens forældrene hygger sig i restauranten. Vi byder blandt andet på ansigtsmaling brætspil og malebøger.

- Høstfesten er vores måde at sige farvel til sæsonen – og som en hyldest og påskønnelse til alle de gæster, vi har haft denne sommer, siger Dominika Thimová.

Billede beskrivelse

Gris på menuen

Menuen til høstfesten er forberedt af Strandhotel Klitrosens to kokke – chefkok Mateusz Wawrzyniak og Michal Nowak. Menuen står på lækkert grisekød – porchetta med skysovs, grillet grønt, sommersalat, små kartofler med persille, smør og skalotteløg.

- Hotel Klitrosen i Slettestrand har de seneste to år gennemgået en total modernisering og renovering – og den hyggelige restaurant fremstår lys og sommerligt som den perfekte ramme om årets høstfest, siger Dominika Thimová.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste