Billede beskrivelse

Vesterhavsrock var en loppetjans for vagterne

04. august 2024 kl. 17.01
Opdateret 05. august 2024 kl. 07.56

FJERRITSLEV: - Selv om der var solgt rekordmange billetter, blev Vesterhavsrock afviklet i god ro og orden.

Det fortæller Niels Trankjær, der var sikkerhedsansvarlig ved det store arrangement.

- Vi har været nødt til at klippe et par armbånd, fordi personerne ikke efterkom vagternes anvisninger, men det er absolut i småtingsafdelingen og ikke noget at snakke om. Folk har været glade og opført sig pænt.

Hæfteplastre

Heller ikke samaritterne havde travlt.

- Der er blevet sat et par hæfteplastre på – og så har der været et par insektstik, men ikke noget opsigtsvækkende, siger Niels Trankjær.

Billede beskrivelse

I løbet af de to dage har der været 10 samarittere og 20 sikkerhedsvagter på arbejde. Vagterne har stået fast ved indgangen og så har de også runderet rundt på pladsen. Endelig har en patrulje haft ansvaret for at holde øje med hegnet rundt om dyrskuepladsen og bøgeskoven, så der ikke slap folk ind uden billet.

Også Nordjyllands Politi var til stede på festpladsen med flere patruljer.

- De har ikke haft noget at lave, så de har sikkert hygget sig – ligesom festdeltagerne. Vi har intet om Vesterhavsrock i døgnrapporten, oplyser vagthavende hos Nordjyllands Politi, Thomas Ottesen, søndag morgen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste