Billede beskrivelse

SE giver millioner til selvhjælp i Nordjylland

11. september 2018 kl. 10.54

45 lokale projekter i det nordjyske er blevet godkendt til at modtage en bevilling fra SE Vækstpulje Nyfors. Mere end 2,5 millioner kroner vil blive fordelt. Pengene vil blandt andet være en hjælp til at bygge nyt samlingssted i Vrensted, til energioptimering af Jetsmark Idrætscenter og til at støtte det nordjyske kulturliv.

Det kan være en udfordring at holde på beboerne i de mindre byer. Ligesom resten af landet oplever de også i Nordjylland, at det kræver en lokal indsats at vedligeholde og forbedre de faciliteter, som er til glæde for både lokalbeboere og besøgende.

Bestyrelsen i SE Vækstpulje Nyfors har i anden bevillingsrunde i 2018, af i alt tre runder årligt, valgt at bevillige penge til projekter med netop dét formål. Helt nøjagtigt har bestyrelsen godkendt i alt 45 ansøgninger med en samlet bevilling på 2.588.591 kroner.

Næste ansøgningsfrist for SE Vækstpulje Nyfors er 1. oktober. Nye projekter kan sende deres ansøgning via vækstpuljens sider på se.dk.

Puljens kapital er årligt på 10 mio. kroner. Det er vedtaget, at en enkelt ansøgning højst kan modtage 15 procent af puljens kapital for det pågældende bevillingsmøde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste