
Lokal håndboldklub får særlig hæder
Den lokale håndboldklub i Fjerritslev er netop modtaget en flot hæder.
Foreningen er blevet kåret til Årets Håndboldforening i JHF Kreds 2 i sæsonen 2022/2023.
- Vi er stolte og glade for hæderen. Det er dejligt, at alt det arbejde, vi har lagt i at få nye spillere, også bliver lagt mærke til andre i kredsen, siger Kristian Fjordbak, der er ungdomsformand i Fjerritslev IF Håndbold.
- Vi har arbejdet dedikeret for at løfte foreningen. Fællesskabet er det vigtigste, og vi går til den enkelte spillere med de forudsætninger, som den enkelte spillere har, siger formanden, der blandt andet peger på en række fællesarrangementer, som giver et godt klubliv.
Udvikling hædres
I år kan man sige for Årets håndboldforening, at den står for udvikling, skriver kredsen i sin begrundelse.
Udviklingen består blandt andet i ungdomshåndbolden. Her er foreningen gået fra 2-3 trænende ungdomshold til, at der i år er 8 trænende tuneringshold, samt at der er kommet godt gang i børnehåndbolden.
- Ikke mindst har Årets håndboldforening også udbudt, som noget nyt Trille & Trolle. Det er ikke kommet af sig selv – men ved at lægge kræfter i og afholde håndboldkaravane, samt at have et samarbejde med den lokale skole, som har givet flere spillere, skriver JHF Kreds 2 i begrundelsen.
UV-håndbold og stævner
Udover at rekruttere spillere, gælder det også om at fastholde spillere. Det har klubben gjort ved at tænke i sociale arrangementer, bl.a. med deltagelse i overnattende stævner, UV-håndbold efterfulgt af spisning. – Her måtte hver spiller tage en ikke spillende håndboldspiller med.
- Årets håndboldforening har løst en opgave, der er svært for alle klubber - nemlig rekruttering af U17 spillere. Her lykkes det årets håndboldforening både at få et U17 piger og U17 drenge i klubben. Her har klubben haft kontakt til tidligere spillere, haft kontakt til et lokalt gymnasium ligeså. Lavede gode sociale aktiviteter, for at få et godt sammenhold for spillerne, så de får nogle gode oplevelser sammen.
- Årets Håndboldforening 2022 skal have stor ros for den udvikling, de har gjort og ikke mindst alle de kræfter, der har lagt i klubben for at få håndbolden i gang i klubben. Men en ting vil jeg gerne rose jer for, det er, at ALLE håndboldspillere bliver der taget hånd om. Der er stort fokus på at udvikle dem, der er knap så gode til sporten, de får også lov til at være en del af holdet og have ligeså lang spilletid på banen, som den dygtigste spiller – det gør håndbolden til et stærkt fællesskab for årets håndboldklub, skriver Vicki børneudvalgsformand i JHF Kreds 2.