Lis og Per gæster plejecenter
Torsdag den 13. september byder Birkelse Plejecenters Venner velkommen til duoen Lis og Per, som skal underholde et par timer. De giver et bredt udpluk af melodier og sange.
Vennekredsen er en flok frivillige, der kommer på plejecentret. De afholder fester og arrangerer ture for beboerne på plejecentret.
Derudover udgiver de et blad ved navn "Den lille budbringer", som udkommer tre gange om året. I budbringeren er der artikler, som omhandler aktiviteter på plejecentret, og det indeholder et program for, hvad de sker i Hjortshus, mens andre af byens foreninger står for indlæg i bladet.