Gjølen er stadig sin egen festival
Det hele startede med en en lille havepavillon på tre gange tre meter i 2001, og i dag skal der bruges et telt på 18 gange 47 meter for at rumme arrangementet.
- Det er stadigvæk dejligt, at vi kan samle så mange mennesker her på Gjøl, fortæller formanden for "Gjølen", Peter Thomsen.
Festivalen samler flere generationer og mange udefra tilrettelægger ferie, så de kan deltage i festivalen.
- Vi prøver efter bedste evne at sammensætte et program, som henvender sig både til de ældre og de unge og det synes jeg bestemt det er lykkedes i år.
Der kommer ikke mindre end cirka 1000 gæster.
- Vi har lidt udfordringer i at den store plads ved Isbakkevej og tennisbanen er ved at blive udbygget med nye huse. Men det er dejligt med flere beboer til byen, og jeg er sikker på, det nok skal løses med at finde plads til det store telt, sagde Peter Thomsen.
Fredag aften var der mange tilstede for at høre Ib Grønbech og Co. Denne konstellation kan altid trække mange af huse. "Gjølen" bød i år på 16 timers musik, og det blev en fest takket være de mange frivillige og en god idé som blev skabt i 2001.