Billede beskrivelse

Gjøl Ro- og Kajakklub indgår samarbejde med OK

28. august 2024 kl. 14.01

GJØL: Gjøl Ro- og Kajakklub har indgået en ny sponsoraftale med energiselskabet OK, der skal bidrage til at realisere klubbens drømme.

Det nye samarbejde glæder Kenth Clement, der er bestyrelsesmedlem i foreningen.

- Støtten skal først og fremmest bruges på udskiftning af borde i vores klubhus på havnen i Gjøl. Derudover skal midlerne bruges på løbende vedligeholdelse af kajakker og robåde i klubregi. Vi håber også, at samarbejdet med OK kan bidrage til at udbrede kendskabet til vores klub, fortæller Kenth Clement.

Gjøl Ro og Kajakklub er kendetegnet ved et stærkt sammenhold blandt klubbens 100 medlemmer, hvor mange af medlemmerne mødes fast hver uge for at ro kortere ture.

Vil man støtte Gjøl Ro- og Kajakklub, kan det godt betale sig at tilknytte sit kort eller sin app hos OK. Størrelsen på sponsorchecken afhænger nemlig af, hvor mange der støtter foreningen gennem sponsoraftalen. Tilknytter kunderne deres kort eller app til sponsoraftalen, støtter de kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes.

OK støtter kundens udvalgte forening med 5 øre per liter, når betalingen bliver gennemført med OK-kortet. Benytter kunden i stedet OK-appen, fordobles beløbet. Dermed sender OK 10 øre per liter mod kundens udvalgte forening, når kunden benytter OK-appen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste