Billede beskrivelse

Aleks udgiver populær kalender

10. december 2023 kl. 07.01

Så er årets Hanbo-kalender på gaden. Den populære kalender blev i sidste uge omdelt til alle husstande i 9460-området.

- Det er vores julegave til hanboerne – og vi ved, at kalenderen med de mange flotte fotos fra egnen er en populær juletradition, som mange samler på år efter år, siger formanden for Lions Club Hanbo-Brovsts kalenderudvalg Aleks Wendel.

- Kalenderen er en dal af klubbens indsamling af midler til gode formål, blandt andet en juletræsfest for kræftramte børn, julekurve, Knæk Cancer og mange andre gode arrangementer.

- Kalenderen bliver finansieret af virksomheder, som får deres logo med i kalenderen, der jo hænger på mange opslagstavler på egnen. Det betaler de så for – og det giver en fornuftigt overskud, som vi kan bruge til de gode formål.

Vind billederne fra kalenderen

- Man kan også støtte kalenderen og de gode formål ved at indbetale et beløb til os. Detaljerne kan ses i kalenderen – og hvis man benytter sig af den mulighed, deltager man automatisk i lodtrækningen om fire indrammede billeder fra årets kalender til en værdi af 875 kroner pr. sæt, fortæller Aleks Wendel.

-Vi udlodder tre sæt plakater i ramme for hver 100 indbetalinger på beløb á 100 kroner. Indbetalingen skal ske inden 30. januar 2024. Plakaterne kan også købes hos Jekas Hund og Kat og hos Kai Berntsen Knaldhårde Hvidevarer.

Alle billederne i Hanbo-kalenderen 2024 er taget i lokalområdet af den lokale fotograf Per Sørensen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste