Afsked med brugsuddeleren i Birkelse

02. september 2018 kl. 10.10

Brugsuddeler Jens Nøhr i DagligBrugsen Birkelse har valgt at sige sin stilling op, så 31. august var hans sidste dag, og i den anledning havde bestyrelsen indbudt til afskedsreception.

Og det var en invitation, som rigtig mange af DagligBrugsens kunder havde valgt at tage imod.

Brugsens bestyrelsesformand Tove Brander Hejlesen takkede Jens Nøhr for den store indsats, han gennem sine 18 år havde gjort for brugsen og ønskede samtidig Jens Nøhr al lykke og held fremover.

Jens Nøhr kunne fortælle at han allerede mandag starter i et nyt job i en lokal virksomhed, og han bliver boende i byen.

Bestyrelsen kunne oplyse, at der i nær fremtid vil blive holdt en velkomst til den nye uddeler som er ansat.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste