Aabybro Fjernvarme gør status på året
Aabybro Fjernvarme har igen afholdt generalforsamling. Her blev et spændende år afrundet.
47 forbrugere var mødt op til generalforsamlingen, hvilket var flere end de foregående år.
Vinteren kom senere end normalt, hvilket satte Aabybro Fjernvarmes spidstlastgaskedler i gang. På grund af den tidlige og varme sommer måtte man lukke biomassekedler ned nogle dage af gangen, da man ikke kunne komme af med varmen.
Der blev solgt 41.473 MWh, hvilket er 1116 MWh end sidste år.
Byen er fortsat i vækst, og forbrugerantallet er vokset med 49 forbrugere, hvilket bringer det totale antal op på 2121 forbrugere.
- Vi arbejder stadig intenst på at tilbyde gaskunder i byen fjernvarme. Men med de retningslinjer, vi er underlagt fra energistyrelsen, er det ikke nemt at få godkendt projekterne. Så vi håber stadig på, at regeringen får en mere grøn politik, der gør, at fossilt brændsel som naturgas ikke skal bruges til rumopvarmning i bynære områder, hvor der er fjernvarme til rådighed, lyder det fra Aabybro Fjernvarme.
- De kommende år vil vi have meget fokus på ledningsoptimering. Vi skal have installeret pumpestationer, målepunkter, ventiler og nye rørstrækninger i byen for at få en bedre forsyningssikkerhed, men i høj grad også et mindre tab til omgivelserne.
Bestyrelsen valgte at holde varmeprisen på 450 kroner per MWh. De seneste statistikker viser, at det er på en 114. plads af landets 415 værker.
Derudover er byens solvarmeprojekt kommet i gang. De 26.000 m2 solfangere skal kunne levere 25% af vores varmeforbrug.
Til foråret planlægges et åbent hus-arrangement, så alle kan komme og se den nye teknik bygning med tilhørende lager.
På valg i bestyrelsen var Jan Præstegaard og Michael Blirup. Jan og Michael blev genvalgt. Som suppleanter blev Michael Bech og Erik Ingerslev valgt.
Dirigent Christian Jensen takkede for god ro og orden.