Billede beskrivelse

Jesper vandt aldrig en pokal - nu har han hundredvis

13. maj 2025 kl. 19.02

AABYBRO: Jesper i Aabybro har masser af pokaler, men han har aldrig selv vundet en eneste.

Forklaring: 53 årige Jesper Sommer har købt virksomheden Skyum Pokaler, som i adskillige år har leveret små og store pokaler til bl.a. foreninger og sportsbegivenheder.

Jesper Sommer har været aktiv erhvervsmand i rigtig mange år. Han har bl.a. været direktør hos Trip Trap og drevet virksomheden bySommer i Nørresundby - med Coolshop som medejere. De blev kendte for at designe, producere og sælge Lykketrolde.

Men efter ni år i troldenes verden blev virksomheden solgt.

Billede beskrivelse

At Jesper Sommer nu er faldet for pokalerne er lidt af en tilfældighed. Han var til messe i Herning for at kigge og møde gamle bekendte. En af de bekendte, han mødte, var Svend Ejlskov, som drev Skyum Pokaler i Aalestrup, men var på vej mod pension. Historien ender med, at Jesper Sommer nu er ejer af Skyum Pokaler med Svend Ejlskov som løst tilknyttet medhjælper og rådgiver.

- Skyum Pokaler er en lille virksomhed. Det passer mig fint. Jeg vil gerne prøve at være bare mig selv. Det er jeg rigtig glad for, fortæller Jesper Sommer.

- Jeg kan næsten tjene en årsløn, men har også forskellige bestyrelsesposter til at supplere med, tilføjer han.

I Jespers og hustruens hjem på Kattedamsvej i Aabybro er der showroom i underetagen. Store og små skinnende pokaler. Jesper Sommer nøjes ikke med at sælge pokalerne, han designer dem også. De enkelte pokal-dele bliver købt og derefter skruet sammen.

Billede beskrivelse

Livet med pokalerne er noget anderledes end det Jesper Sommer tidligere førte i de større virksomheder.

- Jeg savner ikke ræset. Jeg tror, det er sundt at sænke skuldrene en smule. Jeg nyder det, fortæller han og tilføjer, at den direkte kontakt med kunderne tiltrækker ham.

- Nej, jeg har ingen webshop. Jeg kan godt li' den direkte kontakt med kunderne, fortæller han.
Ved siden af det til tider hårde business-liv, har Jesper Sommer også arbejdet med blik for at hjælper andre.

Hans forældre døde af kræft o'g han har haft et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse om deres Bamselotteri. Det samarbejde har indbragt organisationen flere mio. kr.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste