Billede beskrivelse

Herlig sommer-night: Aabybro hyggede og festede

31. juli 2023 kl. 06.01

Årets By Night i Aabybro blev nøjagtig den festaften, som alle havde håbet på. Der var hygge, gode tilbud i butikkerne, masser af underholdning samt mad og drikke. Der var noget for enhver smag - blot ikke den dårlige.

Det startede lidt trægt, men det sommerlige vejr fik hurtigt festen op i omdrejninger.

Menu serverede By Night meny. Der var 250 kuverter, og der var kun et par stykker tilbage, da køkkenet lukkede.

Var man ikke til oksekød og kartoffelsalat, kunne Lises Pølsevogn stille sulten.

Billede beskrivelse

Musik og fiskedam

Bog & Ide og Legekæden havde fået en rigtig god ide med en fiskedam for børnene med garanti for fangst. Lærke Albæk, som styrede fiskeriet, havde nok at se til med udlevering af fiskestænger og modtage betaling.

Billede beskrivelse

Aabybro Handel og Erhverv, som var arrangør, havde i år valgt at droppe den dyre musikalske underholdning. Det betød dog ikke, at man blev snydt for musik. Tværtimod. Der var masser af musik. Bl.a. spillede gruppen Montoya i centret. 

Jazzbandet East Harbour Jazz Band spillede lystig New Orleans jazz flere forskellige steder i byen. Og ved torvet ved springvandet kunne alle med gråt hår få et kærligt genhør med The Bull's Eye fra Aalborg, som startede midt i 60'erne.

Billede beskrivelse

Tilfredse arrangører

Formand for Aabybro Handel og Erhverv, Thomas Sørensen, havde lovet en effektfuld afslutning på By Night. Det løfte holdt han. Motorcykel-show'et i den afspærrede Østergade var sædeles underholdende med dristige stunts, og show'et blev da også et tilløbsstykke.

Billede beskrivelse

- Jeg synes, det blev et godt og hyggeligt By Night-arrangement. Jeg er meget tilfreds, og de butiks-indehavere, jeg har snakket med, har også været tilfredse, siger Thomas Sørensen.

- Vi havde i år sørget for betydeligt flere stole og borde, hvor folk kunne sidde og hygge sig. Det viste sig, at være en rigtig god ide. Jeg synes også, det var en god ide, at droppe et dyrt musiknavn og i stedet bruge penge på motorcykel-showet, lyder det fra Thomas Sørensen.

Billede beskrivelse
Billede beskrivelse
Billede beskrivelse


'

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste