Billede beskrivelse

Der var tryk på, da Brønderslev vandt cup'en

01. januar 2026 kl. 11.00

NØRHALNE: Det blev Brønderslev IF, der løb med sejren i det traditionsrige stævne i inde-fodbold Nørhalne VVS Cup.

Selv om Brønderslev IFs finalesejr over Vejgaard B var overbevisende med cifrene 10-4, fik publikum både underholdende og en masse spændende kampe tirsdag aften i Nørhalne Hallen,som var fyldt med tilskuere.

Brønderslev IFs bedste spiller i finalen var Lasse Steffensen, men Gustav Dahl var bedste for Vejgård B.

Inden aftenens finale havde Brønderslev IF vundet over Nørresundby fB med 9-3 i semifinalen, mens Vejgård B var ude i en rigtig tæt semifinalekamp mod Hjørring IF. Den sluttede 5-5 efter de første 10 minutter, og det betød en ny kamp på 3 minutter, som Vejgård B vandt med 2-1.

Kampen om 3. pladsen vandt Hjørring med 8-4 over Nørresundby fB.

I indledende finalepulje 1 blev Skovsgaard B nummer 3 og Storvorde B nummer 4. Begge havde 3 point lige som Vejgård. De tre hold havde slået hinanden indbyrdes, men Vejgård B gik videre på en bedre målscore.

I finalepulje 2 blev Aabybro IF nummer 3 og Aalborg Chang nummer 4. Hjørring IF vandt nemlig sidste kamp i pulje 2 med 6-5 over Aabybro IF.

Topscorer i Nørhalne VVS Cup 2025 var Mads Larsen fra Brønderslev IF med 48 mål.

Det vindende hold bestod af Mads Larsen, Lasse Steffensen, Nikolaj Lyngø, Rolf Toft, Simon Siller og Johan Kirkegaard, som afløste Zander Hyltoft, der deltog i det indledende stævne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste