Anton kunne knap gå uden for en dør: Nu arbejder han på fuld tid
FJERRITSLEV: Anton havde i lang tid kæmpet med angst og depression. Da han meldte sig klar til job, var det en udfordring bare at forlade sin mors hus.
I dag bor han i egen lejlighed og arbejder på fuld tid.
Det oplyser Jammerbugt Kommune.
For tre år siden kunne Anton Kornum som regel findes i sengen, på sofaen eller foran computeren. Han var 20 år, men siden søsterens død i 2017 havde livet været svært. Bortset fra en god tid på efterskole var der ikke meget, der lykkedes, og han fik det gradvist dårligere. I 2022 og 2023 kom han stort set ikke udenfor.
- Jeg led af stress, angst og depression og havde nærmest spærret mig selv inde. Jeg vendte om på dag og nat og havde også fået en spiseforstyrrelse. Jeg isolerede mig fuldstændigt, fortæller Anton.
Han boede med sin mor i Fjerritslev sammen med sin kæreste. Han forsøgte blandt andet med en EUD og praktik i en vuggestue, men måtte give op.
Det meste af tiden var han sygemeldt fra sit forløb med uddannelseshjælp i Jammerbugt Kommune, men i slutningen af 2023 raskmeldte han sig – mest af stædighed.
- Jeg havde slet ikke lyst til at komme ud, men tænkte, at der var nødt til at ske noget. Som det var nu, skuffede jeg alle – også mig selv, siger han.
At finde den rigtige arbejdsplads
I dag har han overskud til at fortælle sin historie. Han er mødt op i Idrætscenter Jammerbugt, hvor han havde første arbejdsdag 5. januar 2024.
Denne gang er det for at sige farvel. Anton er kommet videre, bor i egen lejlighed med sin kæreste og har fået fuldtidsjob.
Sammen med lederen Søren Konnerup og jobkonsulent Kristine Kiib ser han tilbage på forløbet.
- Du havde det ikke godt, men du havde en drift mod, at der måtte ske noget, siger Kristine.
Hun vurderede, at det vigtigste var at finde et sted, hvor Anton følte sig tryg. Idrætscenter Jammerbugt viste sig at være det rette match.
- Her kan man godt være, selvom man ikke er klar til fuld tid. Vi tager hensyn til den enkelte, siger Søren.
Hold nu kæft, Søren!
Anton startede med få timer ugentligt og gjorde ikke meget væsen af sig.
- Han krøb langs panelerne og sagde ikke meget, husker Søren.
Men med overskuelige opgaver og plads til at være sig selv voksede trygheden.
- De vidste, at jeg havde det svært, og der blev ikke stillet så mange krav, fortæller Anton.
Med tiden blev han en del af fællesskabet.
- Da han en dag sagde ‘hold nu kæft, Søren’, vidste jeg, at han var faldet til, siger Søren med et grin.
Et håndholdt forløb
Praktikken blev forlænget, fordi Anton trivedes. Langsomt øgede han arbejdstiden, tog kørekort og nåede op på 12 timer om ugen.
- Den afgørende forudsætning var, at han var klar til næste skridt. Det var han, og så rykkede vi hurtigt, fortæller Kristine.
Indsatsen bygger på IPS-metoden, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte, og hvor samarbejdet med arbejdspladser er centralt.
Umuligt bare at søge på Jobnet
I begyndelsen af marts var Anton til jobsamtale og blev ansat på Rose Poultry i Skovsgård på fuld tid. Han er samtidig flyttet i egen lejlighed med sin kæreste.
- Det går godt. Jeg er faldet til på arbejdet og har stadig en IPS-konsulent, jeg kan kontakte, fortæller han.
Han understreger, at forløbet har været afgørende:
- Det var ikke sket uden de mennesker, der har været omkring mig. Hvis nogen dengang havde sagt, at jeg bare skulle finde et job på Jobnet, havde det været helt umuligt.