Billede beskrivelse

Søren sikrede sejren: Pandrup er videre til landsstævne

21. januar 2026 kl. 14.32

PANDRUP: Lørdag blev en glædens dag for Pandrup Billardklub, der som følge af Søren Korsbæk Ohlssons sejr, kan kalde sig vindere af Regionsmesterskabet.

Søren vandt i sin klasse for klubberne under Dansk Billard Union Vest for Storebælt i 3 Bande Carambole, som hører til billardsportens fornemmeste og absolut sværeste discipliner.

Reglerne lyder egentlig simple: Hver spiller tildeles en spillebal, og ”man skal bare ramme de to andre”.

….Der er bare lige den detalje, at spilleballen skal via 3 eller flere bander, inden den sidste bal rammes for at udløse 1 point og give ret til at fortsætte ved billardbordet.

Billede beskrivelse

Billardballerne er som noget forholdsvis nyt forsynet med prikker, som gør det lettere at konstatere om en bal er ramt eller ej – da selv en lille bevægelse bliver meget synlig.

En jævnbyrdig konkurrence

Regionsfinalen blev spillet lørdag i Brønderslev Billardklub’s lokaler – og stod mellem fire spillere fra henholdsvis Brønderslev, Børkop, Århus og Pandrup.

Finalen blev en meget jævnbyrdig konkurrence – og selvom Pandrup kom bedst ud af de to første runder med maximum point – ville 3. rundes resultater have kunne ændre totalt på slutstillingen og medaljefordelingen. 

Da Pandrup spilleren imidlertid også lykkes med først at opnå distance i sin sidste kamp, og dermed få maximum point, var Regionsmesterskabet afgjort.

Billede beskrivelse

Michael Johansen, BrønderslevBK fik sølvmedaljen – og er sammen med Søren Korsbæk kvalificeret til den efterfølgende landsfinale, hvor modstandere fra henholdsvis Korsør og Næstved repræsenterer klubberne øst for Storebælt.

Brønderslev Billardklub kommer til at danne rammen om landsfinalen, lørdag den 14. februar 2026 – idet Pandrup BK ikke råder over mere end et billardbord, hvorpå der kan konkurreres i Carambole disciplinerne, og der er behov for to borde for at kunne afvikle finalen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste