Billede beskrivelse

Museets frivillige hyldet ved nytårstaffel: - Det hænger ikke sammen uden dem

07. januar 2026 kl. 17.02

FJERRITSLEV: Det årlige nytårstaffel på Fjerritslev Bryggeri- og Egnsmuseum blev i år fejret med ekstra glæde og taknemmelighed. 

Museumsforeningen og museet havde inviteret alle de frivillige, og takket være en donation fra Østifternes Jubilæumsfond var der i år lidt ekstra godt til både gane og mave. 

Fonden havde oprettet en særlig pulje, der støtter frivilligt arbejde og fællesskaber, og museet var blandt de heldige modtagere. Det fortæller kasserer Jørgen Kirk, som glæder sig over den økonomiske håndsrækning. 

Museumsleder Else K. Andersen fremhæver, hvor stor betydning støtten har haft: – 

- Donationen har givet mulighed for at belønne de over 30 ulønnede frivillige, som året rundt yder en uvurderlig indsats for museet. 2025 har været et travlt år på museet med mange aktiviteter og besøgende. 

Ifølge museumslederen ville det ikke være muligt at drive museet uden den store frivillige indsats: 

– Uden vores engagerede frivillige kunne vi ganske enkelt ikke få det hele til at hænge sammen, siger Else K. Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste