Seneste nyt
Billede beskrivelse

Skadedyrene er væk: - Det har været syv forfærdelige dage

23. januar 2024 kl. 16.00

Efter syv dages lukning er Spar og Slagter Winther igen åbnet, efter at skadedyrsbekæmpelsen er afsluttet.

Købmand Rene Ejstrup Larsen siger, at han ikke ønsker en sådan situation for sin værste konkurrent.

Billede beskrivelse

- Det har været syv forfærdelige dage med konstant sporing og eftersyn efter skadedyr, men nu er alt på plads. Vi har haft et rengøringsfirma til at gøre hele butikken og lageret rent, og nu er butikken fyldt op med friske varer. Vi er klar til igen at tage imod alle vores daglige kunder, og det glæder vi os til helt vildt, siger købmanden.

Han fortæller, at alle medarbejderne har arbejdet hårdt med rengøring og opfyldning af butikken. Der er også gang i Slagter Winther-afdelingen, som igen har fyldt montrerne op med frisk kød og færdigretter.

Billede beskrivelse

Tabet er gjort op til at være i nærheden af to millioner kroner, men heldigvis har han tegnet en driftstabforsikring, som han håber kan dække nogle af udgifterne.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at sådan en lukning tærer hårdt på nerverne, men så får man til gengæld en stor glæde ved at få løst problemet og igen kan åbne en frisk butik, siger købmand Rene Ejstrup Larsen.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste