Kontor & Papir inviterer til konfirmationsmesse lørdag 28. januar. 
Shopping

Masser af inspiration til konfirmander og deres forældre

14. januar 2023 kl. 08:07

HJØRRING: Efter et par år, hvor corona har sat sine begrænsninger, er Kontor & Papir i Hjørring nu igen klar til at holde Konfirmationsmesse. Det sker lørdag 28. januar fra kl. 10-15.

- Vi gør det som tidligere, hvor vi dækker nogle borde op til inspiration. Man kan også få inspiration til, hvordan man laver invitationerne, fortæller Anders Sigersen, der er butikschef i Kontor & Papir.

Ud over Kontor & Papir selv så stiller en lang række af andre forretninger også en stand op ved messen. Det drejer sig om Mimosa By Pottehaven, The Sons, Kærholm Teltudlejning, Bryghus Vendia, Zjoos og Hotel Phønix. Også disse forretninger kommer med masser af inspiration til konfirmanderne og deres forældre.

Ifølge Anders Sigersen, så plejer der at være god tilstrømning til Konfirmandmessen - både fra konfirmander og deres forældre, men også fra andre nysgerrige. Det er dog kun konfirmanderne, der kan deltage i messens konkurrence.

Kontor & Papir holder til på Farøvej 31 i Hjørring.

Annonceret indhold

Nyeste