Seneste nyt
Billede beskrivelse

Naturlig skønhed i nye rammer: York Skin Clinic er flyttet til Hjørring

17. maj 2026 kl. 08.01

HJØRRING: York Skin Clinic har taget et stort skridt. Efter flere år i Lønstrup er klinikken flyttet til Brinck Seidelinsgade i Hjørring, hvor både pladsen, tilgængeligheden og mulighederne er vokset.

For indehaver Anne Gine York betyder flytningen, at endnu flere kunder nemmere kan finde vej til behandlinger, der - med hendes egne ord - bygger på omtanke, faglighed og naturlige resultater.

Billede beskrivelse

- Det fineste er, når vi kan skabe forandringer, som kunden selv kan se og mærke, uden at andre helt kan sætte fingeren på, hvad der gør forskellen, siger Anne Gine York.

I de nye lokaler er der højt til loftet, rolige behandlingsrum og plads til både avanceret udstyr og flere fagligheder. Her står Sofie Weis Fogh for kosmetiske behandlinger, Helena Joest Karlsen er kosmetisk sygeplejerske, ligesom Anne Gine York også selv er kosmetisk sygeplejerske. Derudover er dermatolog Ann Kathrine Rossau tilknyttet klinikken, hvilket giver mulighed for at arbejde endnu mere tværfagligt, fortæller Anne-Gine York.

Flytningen kom i stand, da Anne Gine York selv fandt lokalet i Hjørring, efter at klinikken var vokset ud af rammerne i Lønstrup.

- Så gik det pludselig stærkt. Men vi nåede det på seks måneder, fortæller hun med et smil.

York Skin Clinic arbejder ud fra et klart princip: Mere omtanke. Mindre overbehandling. Her handler æstetik ikke om at ændre ansigtet, men om at bevare, forfine og styrke hudens naturlige udtryk.

- Det er altid kunden, der mærker efter først. Jeg kan rådgive og vejlede, men ønsket skal komme indefra fra den enkelte selv, forklarer Anne Gine York.

Hun understreger, at hudforbedring er en proces, ikke et quick fix. En sund hud kræver tid, tålmodighed og gode rutiner.

Billede beskrivelse

- Rom blev ikke bygget på én dag. En sund hud er en stærk hud, og meget af arbejdet foregår faktisk hjemme hos kunden. Hudplejen derhjemme er tandbørsten, og vi er tandlægen, siger hun.

Klinikken tilbyder et bredt udvalg af kosmetiske og dermatologisk funderede behandlinger, blandt andet laserbehandlinger som IPL og Fraxel, Ultherapy til opstramning uden kirurgi, Profhilo, SkinPen microneedling, kemiske peelinger, ikke permanent filler, Botox, permanent hårfjerning, ansigtsbehandlinger, brow og lash lamination, farvning, retning og spraytan.

Derudover forhandler klinikken ZO® Skin Health, der er en medicinsk hudplejeserie, der kun må sælges af autoriserede speciallægeklinikker.

Spørger man Anne Gine York om ét skønhedsråd, er svaret klart, og det kommer uden tøven:

- Husk solcremen!

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste