Paul ringer hver jul og siger tak for livet

HJØRRING: Der var egentlig meget, der forsøgte at spænde ben for Paul Waters' løbetur den aften 20. december for 10 år siden. 

- Jeg kunne hverken finde min pandelampe eller min sædvanlige hue. Men jeg kom afsted og nåede lige over vejen og så, at vores hund Lady også kom med over, så blev alt sort, fortæller 64-årige Paul Waters om det hjertestop, der var millimeter fra at koste et definitivt farvel til denne verden. 

Men hunden Lady og en tilfældigt forbipasserende i Vennebjerg tæt på Lønstrup ville det anderledes.

Landmand og gartner Svenning Christensen kom tilfældigvis kørende forbi og så Lady, der løb forvildet rundt i vejsiden. 

- Jeg stoppede og fik øje på Paul, der lå livløs og var helt gasblå i hovedet, fortæller  Svenning Christensen, der gik i gang med hjertemassage, indtil ambulancen nåede frem med en hjertestarter. Paul Waters' liv var med nød og næppe reddet. 

Siden har han hvert år 20. december kl. ca. 19.30 ringet til Svenning Christensen. 

- Vi har fået en lille sludder, og så har han altid sluttet med at sige tak for livet. Det er jo fantastisk opmuntrende at få sådan en opringning. Men jeg gjorde jo bare min borgerpligt, siger Svenning Christensen. 

I år skulle der så ske noget særligt i anledning af 10-års jubilæet. Telefonsamtalen var afløst af en middag og hyggeligt samvær på en restaurant i Hjørring. 

I år blev oplevelsen markeret med en middag på en restaurant i Hjørring. Paul Waters (tv.), Svenning Christensen og Pauls kæreste Ulla Bøjesen. privatfoto

Hunden Lady er død, men Paul Waters har siden haft det godt. Han fik efter hjertestoppet, hvor han var indlagt i et par uger, indopereret en pacemaker, der holder øje med hans hjerterytme.

Det var en forstyrret hjerterytme, der forårsagede hjertestoppet. Det var også noget lignende, der ramte landsholdsspilleren Christian Eriksen. 

- Jeg er som svagstrømsingeniør skeptisk overfor elektriske installationer, men det giver da en vis tryghed at have den pacemaker, og det er gået godt siden, fortæller Paul Waters, der er englænder, men som har boet og arbejdet i Danmark siden midten af 80'erne.  

- Vi havde det rigtig hyggeligt. Det er med blandede følelser, at jeg hvert år mindes oplevelsen. Jeg er dybt taknemlig over, at jeg blev reddet, men det var også noget, der i lang tid påvirkede mig psykisk, og som man ikke har lyst til at tænke alt for meget på, siger Paul Waters.