Centrale lokaler i Hirtshals står tomme: Genbrugsbutik er lukket
Ørnbøl har ryddet lokalet for alle sine genbrugs ting.
HIRTSHALS: I Nørregade 29 i Hirtshals har genbrugsbutikken Ørnbøls Antik og Genbrug haft til huse siden 2021.
Men ikke længere - genbrugsbutikken er nemlig lukket og i stedet står lokalerne centralt i byen nu tomme.
Det er Jens Jacob Christensen, skohandler i Zjoos i Hirtshals, der ejer ejendommen - og han ser gerne lokalerne udlejet igen.
Lokationen beskrives som "én af byens bedste placeringer til at drive detailhandel", fordi den ligger i byens handelsgade og støder op til runddelen, hvor der dagligt kører mange biler forbi.
- Butikken er på 350 kvadratmeter, og huslejen er meget rimelig, lyder det fra Jens Jacob Christensen.