Steffens 60 år på Kærvej er blevet til en personlig historie om hele vejen

HJØRRING: Ruth var udadvendt, nysgerrig og gæstfri.

- Meget mere end jeg er, og jeg savner hende hver eneste dag, siger 96-årige Steffen Madsen Pedersen med stille eftertrykkelighed.

Han skotter over til ægtefællens smilende billede, hvor hendes nysgerrige øjne er svære at overse. Det står centralt i stuen – den stue, der var deres fælles base i knap 60 år, og hvor minderne om et liv med fem børn stadig sidder i hver en mursten.

Han fik 58 år med Ruth på Kærvej, før hun gik bort.

Blikket glider videre ud ad vinduet, hvor gråvejret har lagt en dæmper på aktiviteten på Kærvej, der selvsagt har været omdrejningspunktet i deres liv lige så længe.

Steffen Madsen Pedersen og hustruen Ruth fik 58 år sammen i huset på Kærvej. Jeg savner hende hver dag, siger han. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Ægteparret kom til Hjørring, fordi de måtte afhænde deres gård, efter at han var kommet galt afsted med sin ryg. Målet var en læreruddannelse, og som 40-årig begyndte han en karriere som lærer og siden skoleleder på blandt andet Østre Skole (nu HPR) og Muldbjerg Skolen.

Ruth er ikke mere, men hun er og bliver en stor del af historien om Kærvej, som Steffen Madsen Pedersen nu har skrevet en hel bog, der har fået titlen ”Jeg har boet på en vej i 60 år” om.

- Ruth var jo sådan én, der lagde mærke til, når der flyttede nye familier ind, og så tog hun fat i dem og inviterede på kaffe og rundstykker, fortæller Steffen Madsen Pedersen og fortsætter, mens øjnene glimter af både fornøjelse og rørelse:

- Og dem, der ikke lige var så udadvendte, dem fik hun også med. Ruth blev ved med at hilse, indtil folk hilste igen. Sådan var Ruth!

De to har skrevet adskillige bøger sammen, men denne blev hans eget projekt.

- Og der gik så mange dejlige timer med det, siger han.

Seksårige Knud Dreves Østergaard bor lidt længere nede ad vejen, så han kan hurtigt stikke hen i nummer 5. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

En særlig bog om en særlig vej

Han fortæller beskedent i bogens forord, at bogen ikke gør krav på at være en videnskabelig redegørelse eller en fulddokumenteret beskrivelse af Hjørring by.

- Jeg vil såmænd bare gerne fortælle historien gennem 60 år om en blind vej med 27 forskellige huse med vidt forskellige mennesker med hver deres historie, siger han.

Bogen er blevet til ved hjælp af oplysninger fra kommunearkiver, matrikelkontoret, historisk arkiv, private skøder og gamle noter og kort. Andre oplysninger har Steffen Madsen Pedersen fået ved at kigge i private fotoalbums og snakke med personer, der er opvokset på Kærvej.

- Så jeg har jo haft kontakt med en lang række personer. Det har været rigtig interessant, siger han.

Han skænker kaffe og skyder skålen med hjemmebagte vaniljekranse over bordet.

- Mest af alt har jeg gerne villet fortælle, hvordan den her forskellighed til sammen gjorde Kærvej til et trygt sted at bo – også selvom vi ikke altid var enige. Det håber jeg faktisk også, at de nye generationer tager til sig, siger han.

Kærvej en Grundlovsdag, hvor Steffen Madsen Pedersen var ude på en af sine mange ture. Foto: Privatfoto

Forholdet til Kærvej er stadig levende og varmt. Selvom den 96-årige kan konstatere, at udviklingen har haft fart på i de 60 år, han har boet på vejen, så har Kærvejs særlige sammenhold bestået – ikke mindst fordi nye generationer er kommet til. Som den seksårige Knud, der banker på hos Steffen Madsen Pedersen hver eneste dag for at sige hej og snakke lidt. Ofte har Steffen Madsen Pedersen også en snack klar.

- Fordi jeg holder af ham, siger drengen glad og godt placeret i sofaen, hvor han har fået lov at bladre i den nye bog.

- Den har vi også derhjemme, for den handler også om vores hus, siger han tilfreds.

- Har du fået spist flødebollen, spørger Steffen Madsen Pedersen drillende, og drengen nikker.

- Den er pistvæk, siger han, og så griner de begge.

Knud kan også godt huske Ruth, og Steffen Madsen Pedersen husker tydeligt, hvordan den lille dreng kom forbi med to små hjemmedyrkede tomater, da han var blevet alene. En lille drengs måde at trøste på, fornemmede han.

- Men du ved jo, at jeg ikke er så god til at spise tomater, sagde han til Knud, der foreslog: ”Du kan tage en af dem med op til Ruths grav.”

- Og sådan blev det, smiler Steffen Madsen Pedersen, der glæder sig over, at han efterhånden har stiftet bekendtskab med en hel del generationer gennem tiden på Kærvej.

Forfatteren oplyser afslutningsvist, at bogen ikke er udgivet med salg for øje. Den er kun trykt i et lille oplag og kommer ikke i handelen. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Beboerne tog også godt imod ideen om en bog, for de er også blevet involveret undervejs, når Steffen Madsen Pedersen kom forbi.

Udgivelsen blev naturligvis fejret med en reception i Kærvej 5. Til forfatterens store overraskelse kom der både nuværende beboere fra vejen og tidligere beboere – herunder børn af vejen, der for længst er flyttet hjemmefra.

- Det var en både rørende og fantastisk dag, siger han.

Forfatteren oplyser afslutningsvist, at bogen ikke er udgivet med salg for øje. Den er kun trykt i et lille oplag og kommer ikke i handelen. Steffen Madsen Pedersen glæder sig til gengæld over, at et sponsorat har gjort det muligt at give den som gave til nuværende og tidligere beboere samt andre med tilknytning til og interesse for Kærvej.