Silas sammen med elever fra Løkken Skole
Mennesker

500 børn lyttede: Silas Holst sætter bekæmpelse af mobning på skoleskemaet

22. november 2022 kl. 16:57

Mange danskere kender 39-årige Silas Holst som den tredobbelte vinder af "Vild med dans", der med sit nærvær, integritet, charme og smooth John Travolta-agtige look får mange blikke og gør ting på et dansegulv, som det ikke ville være muligt at computeranimere.

Vejen henimod at udvikle sit talent til et højt niveau kan være lang, og for Silas gik der mange år, før han indså, at han var mere end god nok på alle livets planer - og hvor vigtigt det var for ham, at han blev nødt til at stå ved alle sine livsværdier på sin rejse i tilværelsen.

Dette holdt Silas Holst foredrag om for en række elever fra 6. til 10. klasse fra seks forskellige skoler på Idrætscenter Vendsyssel i Vrå. 

Skolestart og penalhus

Da Silas Holst var et 6-årigt barn i Brønshøj i slutningen af 1980'erne, glædede han sig meget til at starte i skole på en privatskole på Frederiksberg.

Moderen gik meget op i stil, så alt skulle matche på første skoledag, hvor Silas troppede op i mintgrønt tøj med mintgrønne sko. I skoletasken var et matchende mintgrønt penalhus, så familien kunne demonstrere, at der var tjek på det hele, og at der fra forældresiden var tænkt på selv den mindste detalje.

Efter Silas var startet i skolen, indså han dog hurtigt, at begejstringen over at gå i skole blot var en illusion. Ingen gik med store briller som ham, og han var ikke interesseret i at gå til fodbold og håndbold som de andre drenge.

Inden længe begyndte flere af de andre elever at sige ubehagelige ting til ham og om ham, hvilket fik Silas til at føle sig skidt tilpas. Derfor begyndte han snart at regne på, hvor mange års skolegang, han skulle igennem kombineret med antal skoledage pr. år.

For hver skoledag begyndte han at sætte en streg indeni sit mintgrønne penalhus. Og for hver dag han gjorde det, så kom han nærmere målet på 2.000 dage i alt.

Men igennem årene tog mobningen mere og mere til. For Silas var anderledes end de andre elever. Det blev endnu hårdere at vågne op om morgenen, og så hjalp det heller ikke på situationen, at moderen fortsat insisterede på at køre ham i skole, uanset årgang.

I skolen blev han ofte udsat for psykiske og fysiske overgreb såsom at blive spyttet på, blive skubbet, lagt i benlås eller givet buksevand - også af elever fra yngre klassetrin.

På denne måde handlede hver skoledag i 10 år om overlevelse i en form for dobbeltliv, hvor ingen andre måtte vide noget om, hvad Silas blev udsat for.

Løftet til morfar

Båndet til bedsteforældrene var stærkt igennem alle årene, hvor Silas så dem som sine bedste venner. Her kunne han finde tryghed og varme, men omvendt måtte de heller ikke ane uråd, og derfor blev intet sagt om oplevelserne i skoletiden.

Da Silas kunne begynde at se enden på sit helvede af en skolegang, udbrød hans morfar et indtrængende ønske om, at Silas ville gennemføre studentereksamen på gymnasiet.

Efter pres fra forskellige sider følte Silas derfor, at han blev nødt til at fortsætte på gymnasiet til trods for, at han ellers snart kunne se en ende på 2.000 dages rædsler.

Da Silas Holst begyndte i gymnasiet, havde han intet håb om forandring, og de samme ting fra skolen fortsatte, selvom han efterhånden havde været teenager i nogle år.

I 1.g oplevede han nogle af de værste mobberier, som man kan forestille sig, og det blev mere og mere synligt, at der i dén grad blev kørt på ham, fordi han var anderledes.

En oplevelse, hvor Silas på et senere tidspunkt skulle gå op på en scene og danse, blev på mange måder skelsættende og symbolsk, fordi han ikke fik den respons, som han havde håbet - snarere tværtimod.

Efter 10 års skolegang og flere oplevelser på gymnasiet, som nok ville have knækket de fleste mentalt langt tidligere, så var Silas nået til et punkt i sit liv, hvor han endelig havde fået nok.

- Mor, jeg er syg, sagde Silas til sin mor.

Derfor tog moderen resolut sin søn i hånden og fór ud i bilen, hvorefter hun kørte ud i den nærliggende skov. Motoren blev stoppet, og moderen tog en pakke cigaretter frem foran Silas - noget, som han aldrig havde set hende gøre.

- Nu fortæller du mig sandheden om, hvad der foregår, og jeg slukker ikke en eneste cigaret, før du har fortalt mig hele sandheden, sagde hun.

Silas græd, og hans verden brød sammen. Mere end 10 år med ensomhed kom ud på få minutter, mens moderen lyttede.

Det kræver mod at snakke foran 500 elever

Reaktion og selvopfattelse

Da Silas havde fortalt sin mor det hele, tog hun straks affære om sagen og gik prompte til skolens ledelse, hvor hun forlangte et svar på, hvad der foregik.

Dette førte til, at alle eleverne endte med at sige undskyld til Silas en efter en - undtagen to piger, som ikke havde deltaget i mobningen af Silas.

Moderen var ikke glad for den manglende undskyldning fra pigerne, men indgik sammen med Silas i en dialog med dem omkring, hvad deres oplevelse havde været.

Kort efter mødet gav pigerne udtryk overfor Silas om, at han med stor sandsynlighed var til sit eget køn.

- Du er så bøsset, at selv hunden ved, at du er bøsse, sagde den ene.

- Jeg kom muligvis til at sige til skolen, at du er homoseksuel, sagde den anden.

Igennem længere tid havde Silas gået rundt med tanker om, at han muligvis var til sit eget køn, og nu havde de to piger, som han efterhånden var begyndt at betragte som veninder, sagt det til hele skolen.

En dag konfronterede den populære dreng på skolen så Silas, hvor han bad om, at Silas skulle gå ind i et bestemt rum på første skoledag efter ferien.

Det var Silas meget nervøs ved, men da han gik med, blev han mødt af et banner med teksten: "Sådan, Silas!"

For første gang i sit liv blev han ikke mobbet, fordi Silas var begyndt at stå ved, hvem han var. Herfra ændrede han sin verden, sin selvforståelse og sin livsanskuelse.

Igennem mange år har han forsøgt at lære og udvikle sit talent, og i dag kan han ikke sige nok, hvor vigtigt det er at have sande venner i stedet for mange venner. De to piger fra gymnasietiden er blandt Silas' nære venner i dag.

Foredraget var inspirerende fra start til slut

25% af alle mennesker, unge som voksne, føler sig i en eller anden form udenfor.

Silas Holst ønsker med sin historie at komme mobning helt til livs, og foredraget var på mange måder dragende, da han havde 500 elever i sin hule hånd, der intensivt lyttede og glemte alt om mobiltelefonen og det stigende, udfordrende liv på de sociale medier.

Afslutningsvis bad han alle eleverne om at tænke et tal, og næste morgen skulle alle elever sige en glad sætning til dén elev i rækkefølgen af elever, som de ville møde på skolegangen.

Hans pointe i hele foredraget var, at man skal elske sig selv og stå ved sig selv. Det er okay ikke at ønske at være ven med alle, men man skal respektere alle og hinandens små særheder. Så er verden meget federe at leve i, som han udtrykte det.

Annonceret indhold

Nyeste