Populær restaurant lukkede: Nu er den reddet
Coronagæld og omfattende vejarbejde førte til, at restauranten Nordisk Buffet i Hjørring i sidste uge blev erklæret konkurs.
Det skriver Nordjyske.
- Jeg synes faktisk, det er virkelig pinligt, at jeg er gået konkurs. Jeg har arbejdet, siden jeg var 11 år gammel, og jeg har altid været vant til at klare mig selv - jeg har eksempelvis aldrig fået kontanthjælp eller noget som helst. Så jeg er simpelthen så bitter over, at det her er sket, sagde ejer Thanh Phan, der er ejer af Nordisk Buffet.
Nordisk Buffet er kendt for sin buffet med fisk, skaldyr og mange forskellige slags kød.
Heldigvis er det dog ikke slut. Sammen med kuratoren har Thanh Phan nemlig arbejdet hårdt på at kunne køre Nordisk Buffet videre og beholde alle arbejdspladserne.
Det er lykkedes nu. Nordisk Buffet får altså lov til at fortsætte.