- Vi har netop startet et samarbejde med Hungry, hvor vi skal levere chokolader, chips, energidrikke, popcorn, sodavand og bland selv slik-poser til borgerne i Hjørring, oplyser Oliver Hesselbæk. Privatfoto
Mad og drikke

Oliver frister: Få slik leveret til døren i Hjørring med Hungry-budene

12. januar 2022 kl. 16:31

Hvis du bor i Hjørring-området, kan du nu få bland-selv-slik og andre søde sager leveret direkte til døren med de grønne bude fra Hungry.

- Vi har netop startet et samarbejde med Hungry, hvor vi skal levere chokolader, chips, energidrikke, popcorn, sodavand og bland selv slik-poser til borgerne i Hjørring, oplyser Oliver Hesselbæk.

Oliver Hesselbæk fra Sindal driver webshoppen Dinslikpose.dk, som er et online bland selv-slik-koncept, der leverer slik til hele Danmark.

Med Hungry-samarbejde håber han, at børn og voksne i Hjørring og omegn vil få smag for de søde sager på online-shoppen: Dinslikpose.dk

PR-foto: Hungry.dk

- På vores hjemmeside kan folk selv blande slik. Vi har også færdigblandede poser til børn og familien, så man kan få smagsprøver på vores forskellige tilbud.

Sindal-firmaet har haft succes med at sælge frisk online bland-selv-slik til lækkersultne kunder i hele landet. Især de store byer har taget konceptet til sig, mens nordjyderne ikke i samme omfang har fået øje på tjenesten. Og firmaet retter nu fokus på Hjørring og Frederikshavn med Hungry som samarbejdspartner.

Oliver Hesselbæk tilføjer, at firmaet altid sender frisk slik ud af døren:

- Vi har høj omsætning af vores slik, så det ligger ikke og bliver kedeligt, inden det kommer ud til kunderne.

Køber du slikposer via Hungry, er prisen for leveringen 19 kroner, og man skal købe for mindst 99 kroner.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu