Sygeplejerske tog nye input med hjem fra Portugal
Sygeplejerske Christina Højmark Østergaard arbejdede en måned på to portugisiske sygehuse - og hentede ny inspiration til arbejdspladsen i Hjørring
Birgit Eriksen
Journalist
03. august 2018 kl. 06.02
HJØRRING: Afsnitsledende sygeplejerske, Christina Højmark Østergaard, fra Regionshospital Nordjylland i Hjørring har været på udveksling i fire uger på to hospitaler i Portugal under det europæiske Hope Exchange Program. Og hun er kommet hjem med masser af nye indtryk, der nu skal fordøjes og bearbejdes - og måske have et tvist, så de gode ideer kan matche danske vilkår.
- Jeg er kommet hjem med masser af inspiration og fået kigget på mig selv - det har været utroligt spændende at møde et system, der er så anderledes end det jeg kender.
Helt overordnet lyder Christina Højmark Østergaards konklusion, at det danske sundhedssystem fungerer rigtig godt.
- Vi har det godt her, og vi gør mange ting utrolig godt. Systemet fungerer - men der er elementer, som vi sagtens kan lære noget af, uden at det koster os flere millioner kroner, tilføjer hun.
- Jeg er kommet hjem med masser af inspiration og fået kigget på mig selv - det har været utroligt spændende at møde et system, der er så anderledes end det jeg kender.
Helt overordnet lyder Christina Højmark Østergaards konklusion, at det danske sundhedssystem fungerer rigtig godt.
- Vi har det godt her, og vi gør mange ting utrolig godt. Systemet fungerer - men der er elementer, som vi sagtens kan lære noget af, uden at det koster os flere millioner kroner, tilføjer hun.
Altid tid til omsorg
I to uger fulgte hun arbejdet på et offentligt hospital. De fysiske rammer var langt fra dansk standard, senge og skriveborde kunne for eksempel ikke hæves, og overbelægning på stuerne var mere regel end undtagelse.
- Men hold nu op, hvor var personalet søde ved patienterne. De gik næsten aldrig forbi nogen uden at ae dem på kinden eller holde dem i hånden. Selv om vilkårene var svære, og personalet havde travlt, tog de sig tid til omsorg.
- Og så brugte de familierne rigtig meget. Det var helt naturligt, at familien var med hele vejen - som i altid. Og på sengeafsnittet madede familierne for eksempel deres pårørende.
Christina er netop optaget af involvering af patientens familie under et indlæggelsesforløb, og hun mener, man på afdelingerne på de danske sygehuse skal blive gode til at kommunikere til pårørende, at det er helt ok at hente et glas vand til patienten eller hjælpe med at made sin sengeliggende mor eller far.
- Men hold nu op, hvor var personalet søde ved patienterne. De gik næsten aldrig forbi nogen uden at ae dem på kinden eller holde dem i hånden. Selv om vilkårene var svære, og personalet havde travlt, tog de sig tid til omsorg.
- Og så brugte de familierne rigtig meget. Det var helt naturligt, at familien var med hele vejen - som i altid. Og på sengeafsnittet madede familierne for eksempel deres pårørende.
Christina er netop optaget af involvering af patientens familie under et indlæggelsesforløb, og hun mener, man på afdelingerne på de danske sygehuse skal blive gode til at kommunikere til pårørende, at det er helt ok at hente et glas vand til patienten eller hjælpe med at made sin sengeliggende mor eller far.
Effektiv udredning
Christina blev under vejs også inspireret af en såkaldt tre-step-klinik. Her gik patienten fra dør til dør og mødte speciallægen, narkoselægen og en sygeplejerske, der informerede om forløb og sikrede sig, at der var familie til at tage hånd om patienten, når han eller hun kom hjem efter operation.
- Når de gik fra klinikken var de færdigudredt og forberedt til operation. Hos os er det patienten, der bevæger sig, for at møde os - i Portugal er det omvendt. Det var SÅ godt og patienterne var glade for det. Samtidig var det effektivt.
- Og det er ikke umuligt at indføre tre-step-modellen her. Det handler om at ændre vores mindset.
Udannelse af patienterne - at de får viden om egen sygdom og hermed kan træffe kvalificerede valg - har stor fokus i det danske sundhedssystem. Og her gav opholdet i Portugal også ny inspiration.
Børneafdelingen havde et spil for familier med børn med diabetes. Fire familier spillede sammen - nogle med erfaring andre med børn, der havde nyopdaget diabetes.
- Det var inddragelse og uddannelse af hele familien.
- Når de gik fra klinikken var de færdigudredt og forberedt til operation. Hos os er det patienten, der bevæger sig, for at møde os - i Portugal er det omvendt. Det var SÅ godt og patienterne var glade for det. Samtidig var det effektivt.
- Og det er ikke umuligt at indføre tre-step-modellen her. Det handler om at ændre vores mindset.
Udannelse af patienterne - at de får viden om egen sygdom og hermed kan træffe kvalificerede valg - har stor fokus i det danske sundhedssystem. Og her gav opholdet i Portugal også ny inspiration.
Børneafdelingen havde et spil for familier med børn med diabetes. Fire familier spillede sammen - nogle med erfaring andre med børn, der havde nyopdaget diabetes.
- Det var inddragelse og uddannelse af hele familien.
Frivillige en stærk ressource
I Portugal er det almindeligt at bruge frivillige på hospitalerne. På cancerhospitalet i Porto, var Christina de sidste 14 dage af udvekslingsperioden, og her havde man 500 frivillige og 200 på venteliste. Og der kom hele tiden nye ansøgninger ind.
De frivillige blev "uddannet" med kurser i blandt andet hygiejne, kommunikation, organisation og struktur.
- Derefter blev de oplært i tre måneder, inden de begyndte at arbejde selvstændigt.
Alle frivillige havde deres bestemte funktioner på hospitalet.
- Det helt specielle var, at man i mammaecancer-ambulatoriet havde valgt at placere frivillige, som selv havde haft brystkræft. De frivillige havde deres eget lille ambulatorium, hvor patienterne kunne tale omkring eksempelvis cooping af hverdagen med brystkræft.
- Det var erfaringsudveksling mellem tidligere patient og nuværende patient. Desuden vejledte den frivillige kvinderne i brug af paryk - eller anden hovedbeklædning - og vejledte om protese, som de kunne låne med hjem. De frivillige kunne også deltage i lægekonsultationer, hvis patienten ønskede det.
De frivillige blev "uddannet" med kurser i blandt andet hygiejne, kommunikation, organisation og struktur.
- Derefter blev de oplært i tre måneder, inden de begyndte at arbejde selvstændigt.
Alle frivillige havde deres bestemte funktioner på hospitalet.
- Det helt specielle var, at man i mammaecancer-ambulatoriet havde valgt at placere frivillige, som selv havde haft brystkræft. De frivillige havde deres eget lille ambulatorium, hvor patienterne kunne tale omkring eksempelvis cooping af hverdagen med brystkræft.
- Det var erfaringsudveksling mellem tidligere patient og nuværende patient. Desuden vejledte den frivillige kvinderne i brug af paryk - eller anden hovedbeklædning - og vejledte om protese, som de kunne låne med hjem. De frivillige kunne også deltage i lægekonsultationer, hvis patienten ønskede det.
IT der rykker
Christina har ledelse som sit kompetencefelt. Og hun konstaterer, at det danske system nyder godt af en meget flad ledelsesstruktur med kort vej til beslutningerne. Det portugisiske system bar præg af, at selv mindre beslutninger skulle træffes centralt.
- Og bureaukrati demotiverer medarbejderne, konstaterer den danske sygeplejerske.
Christian misunder omvendt de portugisiske it-systemer, hvor der er adgang til alle patientens sundhedsoplysninger.
- De har kun ét system på landsbasis. Her kan de læse, hvad praktiserende læger, hjemmepleje og andre hospitaler har skrevet. Samme system havde de i sekundær sektor. Kommunen var en integreret del af hospitalerne.
Christina blev på cancerhospitalet præsenteret for en app udviklet af stedets it-chef. Den gav patienterne adgang til direkte kommunikation med sygehusets fagpersonale.
- Og den kostede kun hospitalet 200 euro at bruge. Ideen er genial, og patienterne var så glade for muligheden. De kunne få hurtigt svar, når de blev i tvivl i sygdomsforløbet - det er patientinddragelse på højt plan. Jo hurtigere sundhedspersonalet svarede, jo færre gange kom patienterne til akutmodtagelsen.
- Og bureaukrati demotiverer medarbejderne, konstaterer den danske sygeplejerske.
Christian misunder omvendt de portugisiske it-systemer, hvor der er adgang til alle patientens sundhedsoplysninger.
- De har kun ét system på landsbasis. Her kan de læse, hvad praktiserende læger, hjemmepleje og andre hospitaler har skrevet. Samme system havde de i sekundær sektor. Kommunen var en integreret del af hospitalerne.
Christina blev på cancerhospitalet præsenteret for en app udviklet af stedets it-chef. Den gav patienterne adgang til direkte kommunikation med sygehusets fagpersonale.
- Og den kostede kun hospitalet 200 euro at bruge. Ideen er genial, og patienterne var så glade for muligheden. De kunne få hurtigt svar, når de blev i tvivl i sygdomsforløbet - det er patientinddragelse på højt plan. Jo hurtigere sundhedspersonalet svarede, jo færre gange kom patienterne til akutmodtagelsen.