Rifler og haglgeværer stjålet under indbrud
Under indbrud i Hjørring slap tyve afsted med flere våben
HJØRRING: Mellem torsdag og tirsdag brød tyve ind i en villa på Vendelbogade i Hjørring, hvorfra de slap afsted med to rifler, to haglgeværer og flere hundrede patroner foruden en standerlampe og en espressomaskine.
Det fremgår af politiets døgnrapport.
Tyvene brød ind i huset gennem en bagdør. Gerningsmændene fik brudt døren op ved at fjerne lister med en skruetrækker.
Da politiet kom frem til stedet, fandt de mudrede fodspor i hele stueetagen. Det blev desuden forsøgt at sikre DNA.