Seneste nyt
Billede beskrivelse

Alsang under åben himmel skal samle Hjørring

17. august 2026 kl. 14.02

HJØRRING: Efter den store succes med alsangsarrangementet på Springvandspladsen i forbindelse med 80-året for Danmarks befrielse den 4. maj 2025 er der nu lagt op til en ny tradition i Hjørring.

Fredag den 21. august inviterer Sangkraft Hjørring, i samarbejde med Hjørring Kulturskole og med støtte fra Hjørring Kommune, til “Alsang – Frisk luft, Fred og Fællesskab” i Christiansgave. Arrangementet finder sted fra kl. 17.00 til 19.30 og er gratis for alle.

Billede beskrivelse

Bag arrangementet står ønsket om at samle borgere på tværs af generationer omkring fællessangen. 

Hjørring er den nordligste af Danmarks 28 sangkraftkommuner og har gennem flere år arbejdet målrettet med sang som en del af både kultur- og trivselsindsatsen. Blandt initiativerne er sangcertificerede vuggestuer, trivselskor i skolerne, sundhedskor, demensvenlige sangfællesskaber og “Syng dig glad med dit spædbarn”.

Billede beskrivelse

Til alsangsaftenen har Katrine Bach Skovmand og Christina Thoft sammensat et program med sange, der emmer af dansk sommer, håb, lys, fred og fællesskab. Publikum kan medbringe deres egen Højskolesangbog, men sangteksterne vises også på storskærm. De bliver desuden gjort tilgængelige på www.sangkrafthjoerring.dk i dagene op til arrangementet.

Flere af kommunens omkring 60 kor har allerede meldt deres deltagelse og vil synge for på de fælles sange. Samtidig sørger Hjørring Kulturskoles lærere og elever for den musikalske ledsagelse.

Alle opfordres til at tage familie, venner eller naboer med, pakke en madkurv og et tæppe og nyde en sommeraften med fællessang under åben himmel.

Billede beskrivelse

Arrangementet åbnes af byrådsmedlem Gry Bruun Nielsen og folketingsmedlem Thomas Klimek.

Sangkraft Hjørring håber, at “Alsang – Frisk luft, Fred og Fællesskab” bliver begyndelsen på en ny årlig tradition, hvor fællesskab og sang går hånd i hånd i hjertet af Hjørring.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste