Seneste nyt
Billede beskrivelse

Vendia rykker ind på Vendsyssel Teater

16. august 2026 kl. 05.00

HJØRRING: Der kommer snart mere liv i huset på Vendsyssel Teater. 

Siden sommeren 2024 har Hjørring Kommune selv stået med ansvaret for driften af teatercaféen, men nu slår en ny restaurant dørene op i teatret under navnet Restaurant Prologen.

Restaurant Prologen er en del af Vendia Gruppen, som står bag Bryghuset Vendia, Bistro V, Bastardo og Restaurant Svanelunden, og nu skal de altså dele bygning med Vendsyssel Teater. 

I spidsen for den nye restaurant står Kristian Rise, der ønsker at skabe et sted, hvor gæsterne har lyst til at blive lidt længere - både før og efter forestillingen.

Menuerne vil til tider bærer præg af aktuelle forestillinger, og på den måde forsøger restauranten at tematisere madoplevelsen i relation til den forestående oplevelse i teatersalen, skriver Vendia Gruppen i en pressemeddelelse. 

- Vi glæder os utrolig meget til at åbne Restaurant Prologen på Vendsyssel Teater. Teatret er allerede et naturligt samlingspunkt for mennesker, og vi ser et stort potentiale i at skabe en restaurant, der bliver en integreret del af den oplevelse. Det skal være et sted med god mad, nærvær og en stemning, hvor alle føler sig velkomne, fortæller Kristian Rise.

Kendte ansigter 

Sofie Bjerre og Daniel Jørgensen fra Restaurant Svanelunden skal stå for den daglige ledelse og glæder sig til at forkæle gæsterne til forestillingerne på teatret. 

For Vendsyssel Teater er åbningen af restauranten vigtig for at gøre teatret til et levende hus, der rækker ud over selve scenen, og der dermed lagt op til, at teateroplevelsen kan begynde allerede ved middagsbordet og rundes af igen efter forestillingen. 

- Vi er glade for samarbejdet med Vendia Gruppen og Kristian Rise. Vendsyssel Teater skal være et hus, man har lyst til at komme ind i – også når man ikke nødvendigvis skal se en forestilling. Restaurant Prologen giver os mulighed for at skabe endnu mere liv og fællesskab omkring teatret, siger teaterdirektør Rolf Heim. 

Restaurant Prologen åbner på Vendsyssel Teater 28. august i forbindelse med genopsætningen af MEN HER GÅR DET GODT.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste