Rektor: Hvad har ost, fodbold og uddannelse til fælles?
Elsebeth Gabel Austin stillede spørgsmålet i sin dimissions-tale på Hjørring Gymnasium og HF-Kursus
HJØRRING: Seks gange holdt rektor Elsebeth Gabel Austin fra Hjørring Gymnasium og HF-Kursus sin dimissionstale for de studenterne og deres forældre.
På grund af corona var højtideligheden delt op i seks runder fordelt over både torsdag og fredag,
I talen spurgte Elsebeth Gabel Austin, hvad ost, fodbold og uddannelse har til fælles?
Svaret er stolthed og passion:
- Stolthed og Passion – det er navne på to oste, hvilket nok siger mere om smart markedsføring, end om ostene. Stolthed og passion var der i mandagens landskamp, hvor glødende passion for kammeratskab og fællesskab sejrede og førte til stolthed, ikke bare i Danmark, men også ude i verden.
- I har grund til at føle stolthed i dag, og I er heller ikke nået hertil uden at have været passioneret med viljen til at nå målet: jeres eksamen Stolthed følger, når det lykkes, og passion leder til, at det lykkes, lød det fra rektor, der gratulerede de unge studenter med eksamen, sagde rektor til de nye studenter.
Klog investering
Men forskel på ost, fodbold og en studentereksamen er der også:
- Ost kan fortæres og blive dårlig, det kan jeres eksamen ikke. Landskampens sejrsrus er flygtig, det er jeres eksamen ikke.
- Vores store fysiker, H.C. Ørsted udtalte: ”Investering i viden giver det største afkast”, og i en meget økonomistyret verden, kan I nu glæde jer over at have foretaget den klogeste investering overhovedet: nemlig studentereksamen, som er grundlaget for jeres uddannelse fremover. Selv om I ikke kan forestille jer det lige nu, så vil I mange gange de kommende år sende en kærlig tanke til jeres gamle gymnasium, hvor I fik det fundament og den uddannelse, I nu kan bygge videre på.
Ensomhed og fællesskab
De unge kan se tilbage på en gymnasietid med aflysninger og en total omvæltning af hverdagen.
- Samvær blev amputeret til at være en virtuel oplevelse. Online-undervisning betød, at I var på lang afstand af skolen, fællesskabet og lærerne. I udholdt modløshed og tvivlen på, om det nu ville gå godt, så I kom i mål. I går nok over i historien som ”coronagenerationen”, der fik lært krisehåndtering på tæt hold. I fik lært tålmodighed og udholdenhed, og I fik håndteret kaos i hverdagen og gennemførte undervisningen uden at give op - alt dette er et ekstra emblem på jeres studenterhue.
- En af jer udtrykte det meget præcist således: ”Vi fandt ud af, at man kunne glæde sig til at komme i skole”.
- I har lært at påskønne fællesskabet som en umistelig værdi, for I ved, hvad det vil sige at blive frarøvet det, efterladt i ensomhed. I har oplevet, hvad et venskab rent faktisk kan udholde, og I har oplevet, hvad I selv kan yde, når det gælder. At miste og genfinde disse værdier er en dyrekøbt erfaring, og I har lært meget om jer selv i processen, og dét vil I altid have glæde af. Jeres minder fra disse gymnasieår, som i dag er fortid, vil give ny forståelse i jeres nutid – derfor er minder vigtige.