Solgt til Hjørring El-Teknik: -Virksomhedsånden og de dygtige medarbejder er det vigtigste
HJØRRING: 1. april 2021 har Niels Holstein Martinsen valgt at sælge sin el-virksomhed til Hjørring El-teknik, der hermed udvider afdelingen i Hjørring.
Virksomhedens aktiviteter kommer ind under Hjørring El-teknik og Jesper Bjerg Madsen fortsætter som daglig chef for afdelingen.
Niels Holstein Martinsen er ansat som el-installatør og vil stadig varetage den daglige kontakt med de mange trofaste kunder, han har haft siden sin opstart i 2014.
Tæt kundedialog
Beslutningen om at sælge har været drøftet et stykke tid. Niels har drevet virksomheden som eneejer en periode, og mere og mere af hans hverdag blev fyldt med administrativt arbejde.
Niels nyder at løse installationsopgaver og have den tætte dialog med kunderne. Han har derfor haft en del overvejelser omkring, hvordan han kunne få højere fokus på kundeservice:
- Jeg har efterhånden drevet virksomhed i nogle år, og den administrative del er begyndt at fylde mere og mere. For at få mere fokus på den tætte kontakt til vores kunder, var det derfor naturligt for mig at begynde at se på, hvilke muligheder der var for at drive virksomheden videre i et andet regi. Vi har altid haft et godt samarbejde med Hjørring El-teknik og ved nærmere drøftelser, var jeg ikke i tvivl om, at det var den rigtige løsning.
Totalløsninger
Hos Hjørring El-teknik vækker det glæde, at man har fået Nordjysk El-service i folden, så kræfterne kan samles om at sælge tekniske totalløsninger.
- Mange af vores kunder efterspørger i dag totalløsninger. Vi har derfor været på udkig efter en virksomhed, der lever op til de høje kvalitetskrav, som vores kunder stiller. Nordjysk El-service er den helt rigtige virksomhed for os, som samtidig kan bidrage med vækst til vores forskellige kompetenceområder.
Jesper Bjerg Madsen ser store muligheder i den nye afdeling og regner med, at det giver grobund for yderligere ekspansion med flere ansatte i de kommende år:
- Sammen med Standby El-teknik er vi i dag en af landsdelens største teknikvirksomheder. Vi er en vidtforgrenet virksomhed med ca. 85 dygtige medarbejdere. Vi er en aktiv spiller i hele Nordjylland og har også afdelingsadresser i Strandby, Aalborg, Skagen og på Læsø.
- Der vil fortsat være fokus på både små og store opgaver. Virksomhedsånden og de dygtige medarbejder er det vigtigste for os at bevare.
Hjørring el-teknik er en lokale samarbejdspartner, drevet og placeret med eget CVR-nummer i Hjørring.
Kompetencer
Firmaet omfatter et bredt forretningsområde med følgende kompetencer:
· El service – erhverv og private
· Varmepumpe, Storkøkken og Køleservice
· VVS, Blik og Oliefyrsservice
· Tyveri-, brandalarmanlæg, adgangskontrol og TV overvågning
· Tele/Data, Fusionssplidsning, fiber og PDS installationer.