Noget nær rekord: Jenka fik 13 hvalpe i ét kuld

Gravhunden Jenka, som ejes af Kirsten Bundgaard og familie, er i gang med at opfostre en hvalpeflok på 13.

- Og ifølge Dansk Kennelklub er det noget nær rekord, fortæller de glade hundeejere.

Det startede med et vellykket besøg hos en dejlig og smuk rød hanhund, hvorefter familien snart kunne mærke, at ”den er go` nok”. Den lille sorte tæve Jenka ændrede adfærd og blev mere rolig, og snart begyndte hun at lægge sig ud.

- Efterhånden så meget, at vi blev bekymret for, at der måske var 8-10 hvalpe på vej i stedet for 5-6, som er det mest normale. Helt efter bogen, på dag 59 begyndte Jenka at gå i fødsel, fortæller Kirsten Bundgaard.

- Men på dag 60 om formiddagen var der stadig ingen tegn på veer, så jeg kørte bekymret til dyrlæge Ditte Marie på Løkken Dyreklinik. Hun tog et røntgen billede for at vide, hvad vi stod med. Og der talte hun 13 hvalpe. Chokeret bad jeg dyrlægen tælle igen, for det kunne ikke passe. Men jo, der var 13 hvalpe.

En stor redefuld. Foto: Privatfoto

Dyrlægen vurderede, at Jenka skulle have en chance for at få gang i fødslen selv. Så Kirsten Bundgaard måtte køre hjem og komme igen efter et par timer, hvis der ikke skete noget.

- Så må du nok hellere ta' din mand med, var beskeden fra dyrlægen.

Da parret kom igen efter et par timer, stod Ditte Marie klar sammen med dyrlæge Majken og dyrlægestuderende Tilde. Og det viste sig hurtigt, at der var behov for akut kejsersnit.

- Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at alle 13 hvalpe ville være i live. Derfor bad jeg om, at Tilde, min mand og jeg kun fik de levende hvalpe over til det bord, hvor vi stod og var klar til at gnubbe hvalpene med lune håndklæder for at efterligne, når tæven slikker en nyfødt hvalp, fortæller Kirsten Bundgaard.

- Men vi fik alle 13 hvalpe over – en enkelt var noget ”langt henne” – men Tilde fortsatte stædigt med at gnubbe den lille hvalp, mens hun fortalte den: ”Jeg giver ikke op med dig – kom nu ” Og pludselig stak hvalpen i et vræl, og Tilde åndede lettet op med et stort smil.

Holdet fra Løkken Dyreklinik, som udførte kejsersnit på Jenka. Fra venstre dyrlæge Ditte Marie, studerende Tilde og dyrlæge Majken. Foto: Privatfoto

- Dyrlægerne arbejdede super professionelt, og snart var vi klar til at køre hjem med en groggy og stadig halvt bedøvet Jenka og 13 pibende hvalpe. Udstyret med modermælkserstatning, sutteflasker og gode råd. Blandt andet om at dele kuldet op i to hold, når vi kom hjem. Vi følte os i de bedste hænder på Løkken Dyreklinik, men nu var resten op til os.

Og ville Jenka acceptere hvalpene?

 - Hun vidste jo ikke, det var hendes, fordi hun havde været bedøvet. Heldigvis tog Jenka hurtigt opgaven på sig og slikkede hvalpene, så de både ”stod på hovedet” og slog kolbøtter. Heldigvis kunne alle hvalpene sutte. Også den mindste, der kun vejede ca. 140 gram.

Prioriteringen stod klart. Først og fremmest skulle Jenka have pleje, mad, vand og den medicin, der skal til efter en operation. Dernæst hvalpene, delt op i to hold, som blev skiftet døgnet rundt, så de lå ved deres mor to timer ad gangen.

Bare uimodståelig. Foto: Privatfoto

- Vi hjalp det, vi kunne med sutteflaske og med at holde hvalpene varme, når de ikke lå hos deres mor. Så måtte vi selv prøve at ”overleve” på bedste vis. Vi sov på skift et par timer hist og pist, men meget søvn blev det ikke til, mindes de.

- Til vores store glæde lykkedes det. Alle hvalpene overlevede, og da de blev tre uger gamle, kunne de selv begynde at spise lidt blendet opblødt hvalpemad, og alting blev en smule nemmere, selvom vi stadig holdt dem under opsyn døgnet rundt.

- Det begyndte også at blive sjovere at kigge på hvalpene med deres første kluntede forsøg på at lege, og nu, hvor de er en måned gamle, har de ”spisetider”, men sover stadig meget af døgnet. Så kan vi begynde at få dem ind i en god døgnrytme med mere ro på om natten.

For familien har det været en kæmpe tryghed at vide, at der altid kunne ringes til Løkken Dyreklinik og få gode råd og opmuntring, og der tikkede også sms'er ind fra klinikken med et omsorgsfuldt ”hvordan går det?”

Så er der spisetid. Foto: Privatfoto

Det hele har været en kæmpe oplevelse, der slet ikke er forbi endnu.

- Men vi må også sige, at det bliver frygtelig svært, når dagen kommer, og de små skal flytte hjemmefra til gode hjem. Heldigvis er de fleste mennesker på sociale medier, og vi kan ad den vej følge hvalpene lidt på deres videre færd.

- Til den tid vil det nu også være rart at få vores køkken ”tilbage” i vante rammer og ikke mindst få sovet ordentlig ud igen, slutter Kirsten Bundgaard sin fortælling.