Centerleder Alex Rasmussen og ICV-bestyrelsen har arbejdet intenst med finansieringen og placeringen af det nye svømmecenter i Vrå. Arkivfoto: Peter Broen
Livet her

Mere end en dråbe i svømme-bassinet: Fond giver stor check til million-projekt ved idrætscenter

27. juni 2022 kl. 12:15

VRÅ: Et svømmecenter i Vrå er kommet tættere på en realisering fra tegnebrættet.

Projektet, der skal bygges i forbindelse med Idrætscenter Vendsyssel og har en volumen på omkring 120 millioner kroner, har netop modtaget 500.000 kroner fra Sparekassen Danmark Fonden.

Det oplyser idrætscentret på sin facebook-side.

Det nye svømmecenter bliver et fleksibelt center, der appellerer både til elite og bredde, børn og ældre, samt turister.

Idrætscentrets stadion bliver flyttet mod øst, så der bliver plads til svømmecentret mellem tennisbanerne og stadion, og så indgangen bliver via den nuværende hovedindgang i idrætscentret.

Som Nordjyske tidligere har beskrevet, så kommer centret i store træk til at bestå af et stort børnebassin med rutsjebaner, et almindeligt 25 meters eller 50 meters bassin med otte baner samt et springbassin. Der bliver også et varmtvandsbassin. Førstesalen indrettes med et stort wellnessområde.

Hjørring Kommune bidrager med 25 millioner kroner til svømmecentret, og erhvervsvirksomheder i området har givet tilsagn om en hel del millioner kroner også. Det vil tage halvandet år at bygge svømmecentret, og der regnes med første spadestik i foråret 2023.

Se også
Generationsskifte: 34-årig overtager Hjørring-firma fra Else og John
Se også
Har du elbil?: Nu kan du lade bilen op, mens du shopper

Nyeste