Marie og Dorthe er bedemænd: Sorg bliver aldrig rutine for os

HJØRRING: Kisterne i forskellige klare farver står side om side med de traditionelle hvide. På en hylde står neutralt udseende urner ved siden af urner af papir og urner med forskellige motiver på.

- Det er ikke ofte, vi sælger en lyserød kiste. Men det sker, hvis afdøde for eksempel har været en meget farverig person, og de efterladte gerne vil mindes det.

Det fortæller Dorthe Houen og Marie Hyldgaard, der sammen driver Houen & Hyldgaard Begravelsesforretning i Hjørring.

- Hvis du har gået meget op i miljøet, vil du på samme måde måske stedes til hvile i en urne af papir, siger de.

Urner er ikke bare urner, og de skal også gerne afspejle, hvem afdøde var. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Selvom de jo selvsagt er kvinder, så er deres jobtitel stadig bedemand.

- Det er jo en noget traditionel branche, hvor mænd stadig er flest. Det er nok også det, der stadig præger titlen på vores job, siger Marie Hyldgaard med et smil.

De sidste 10 år har de to drevet begravelsesforretningen på Fuglsigvej i udkanten af boligområdet Bagterp.

Her har de et job, de begge trives i. Men også et arbejde, der på mange måder er lige så uforudsigeligt som døden selv.

– Ikke to dage er ens, og det kan måske lyde mærkeligt, at man går glad på arbejde for at hjælpe folk i dyb sorg. Men for mig er det et utroligt meningsfuldt arbejde, siger Dorthe Houen.

Dorthe Houen og Marie Hyldgaard byder på kaffe i et af de lyse, enkelt indrettede samtalerum. Her er helt stille, og det er bevidst, fortæller de.

Begravelsesforretningen kunne sidste år fejre sin 10 års fødselsdag. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

- Det er vigtigt med rolige rammer, når vi hjælper jo folk. De er jo ofte i en eller anden form for kaos med at få styr på alt det praktiske med kirke, begravelse eller kremering, papirarbejde, skifteret og dødsannoncer.

- Og samtidig skal vi jo også give dem ro og være den støttende skulder, der bekræfter dem i, at de har taget de rigtige beslutninger, siger de.

Sorg bliver aldrig rutine

De medgiver begge, at det kan være hårdt at møde mennesker i dyb sorg.

– Det er klart, at der er nogen sager, der gør dybt indtryk som for eksempel, når det er børn eller forholdsvis unge mennesker, der er afgået ved døden, siger Marie Hyldgaard.

– Vi skal jo give noget af os selv hver gang, men samtidig passe på os selv. Heldigvis er vi også rigtigt gode til at bruge hinanden og få snakket det igennem, så det ikke sætter sig permanent i os.

Det er ikke ofte den lyserøde kiste bliver solgt, men det sker - for eksempel, hvis afdøde har været et farverigt menneske, og de efterladte gerne vil mindes det. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

Hun fortæller videre:

- Et af de dødsfald, som vi har hjulpet med for ikke så længe siden, der også gjorde indtryk på os, var et ældre ægtepar. De døde med få dages mellemrum og blev bisat sammen.

– Det er klart, at så synker man lige en klump, supplerer Dorthe Houen og fortsætter:

– For der var det bare så tydeligt for os, at mange især ældre ægtepar oplever, at når ægtefællen dør, ja så mister de også en stor del af sig selv. Nogen af dem orker ganske enkelt ikke at leve videre alene, siger hun.

- Sådan noget kan også godt fylde mig med en tristhed, som det lige tager lidt tid at ryste af.

De har en klar opfordring. Få styr på din sidste vilje, mens tid er.

For Dorthe Houen og Marie Hyldgaard oplever af og til, at forberedelsen til en begravelse ender i voldsomme skænderier mellem de efterladte.

Dorthe Houen bruger en del tid foran computeren, for en del af en bedemands arbejde er også kontakten til blandt andet kirkekontor og skifteretten. Foto: Anne Helene Kahr Thomsen

– Det handler jo blandt andet tit om, at vi mennesker takler kriser og sorg så forskelligt. Derfor kan det nogle gange ramle helt sammen. Der er det, at vi skal lytte og forsøge at rådgive så godt vi kan, fortæller de.

Hos Houen & Hyldgaard Begravelsesforretning er det derfor muligt at hente et hæfte med titlen ”Mine sidste ønsker.” Det har Dorthe Houen og Marie Hyldgaard udarbejdet i fællesskab.

– Vi oplever faktisk, at mange synes, at det er lidt svært at bede om hæftet. Men det er der ingen grund til, for det kan virkelig spare de efterladt for mange diskussioner og frustrationer. Og så er man er i øvrigt altid velkommen til at kigge forbi her og få en snak, siger Marie Hyldgaard.

Dorthe Houen nikker:

– Vi skal være langt bedre til at tale om døden, og så skal folkekirken blive bedre til at rumme folks ønsker – også de anderledes. Der er ikke en skabelon, der passer på alle, og den diskussion mener vi, at skal vi turde tage med både Folkekirken og hinanden.

De har derfor løbende arrangementer, der måske kan være med til at åbne for diskussionerne i hjemmene.

– Vi inviterer af og til grupper til at komme herud om aftenen, og fortæller om vores arbejde, fortæller de.

Interesserede er velkommen til at henvende sig, siger de.