Seneste nyt
Billede beskrivelse

Løkken Hundepark fik nye træer: Se her, hvor mange

09. januar 2024 kl. 16.01

Løkken Hundepark er etableret af frivillige ildsjæle, der i samspil med hjælp fra Hjørring Kommune og sponsorer gør det muligt at give stor glæde for hundene og deres ejere.

Både de fastboende og turister nyder således godt af parken, hvor 16 friske frivillige fornylig brugte en lidt våd formiddag på at plante 100 små træer af eg, bøg, birk og lærk.

Samarbejde for fremtiden

For at sikre, at området i fremtiden vil fremstå som naturskønt, så har Ole Kjær som initiativtager til etablering af Løkken Hundepark et samarbejde med Hjørring Kommune.

I starten af december var kommunen forbi med en grenknuser for at klargøre 4 store områder i parken, der er placeret i et smukt område mellem Løkkensvej og Brændingen.

Billede beskrivelse

Før aftalen om levering af træerne, så havde Ole Kjær sendt en forespørgsel ud på Facebook omkring hjælp til at plante dem, og samlingen af de frivillige kræfter var vellidt.

På plantningsdagen gav han først en udførlig vejledning i, hvordan de små skud skulle sættes, hvorefter de 4 træsorter med 25 stk. af hver blev plantet imellem 2 byger.

Lille i dag - stor i morgen

Efter veludført arbejde, så bød Løkken Hundepark på både kold og varm drikkelse, ligesom der også var kransekage og kiks, mens hyggesnakken gik blandt alle de frivillige.

Billede beskrivelse

Løkken Turistbureau blev også takket for lån af læ i pavillonen, da regnen kom - og med de første dråber vand fik træerne en god start, så de kan vokse sig store og flotte.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste