Landdistriktsstrategi: Landsbyer har selv bolden

Det handler primært om samarbejde og opfordring til at landsbyerne selv tager initiativer for at bevare livet i de små samfund. Når så ideerne spirrer og vokser, skal kommunen i højere grad støtte op, så realiseringen af ideerne bliver hurtigere og smidigere.

Det er hovedbudskabet i kommunens nye landdistriktsstrategi, "Samling Sammenhold", der netop har været i høring og som nu er på vej til politisk vedtagelse.

Strategien er renset for initiativer, der vedrører det kommunale serviceniveau på kerneområder som f.eks. hjemmepleje, skoler, daginstitutioner, veje eller kollektiv trafik.

"Det handler om de lokale fællesskaber og om at fremme virkelyst og initiativ - også selv om offentlig service og befolkningstal kan være udfordringer", hedder det i strategien.

- Strategien afspejler ønsker fra blandt andet Landsbyforum. Nemlig at kommunen støtter op om de initiativer, som starter hos landsbyernes egne beboere, i stedet for, at det er et byråd, der gør sig klog på, hvad der er godt for borgerne i Børglum og Vrensted, siger formand for teknik og miljøudvalget, Ole Ørnbøl (S).

Et af de mere konkrete forslag i strategien er at etablere et netværk for ildsjæle og idemagere fra landsbyer i hele kommunen. Tanken er at holde et åbent fællesmøde én gang om året, hvor der er mulighed for at inspirere hinanden.

Hjørring Kommune rummer godt 40 mindre landsbyer og 25.000 borgere eller 37 procent af befolkningen i kommunen bor i landdistriktet.

I høringsperioden for den nye landdistriktsstrategi er der kommet fem høringssvar.

De fleste er positive overfor tankerne og ideerne om bedre samarbejde om udviklingen af landsbyerne.

Jan Glenstrup fra Rakkeby, der har været stærkt kritisk overfor Hjørring Kommunes behandling af landsbyerne, mener, at strategien igen er et eksempel på en udpræget forskelsbehandling af land og by, hvor kommunen lægger ansvaret for udvikling over på landsbyerne selv.

- Vi har brug for en mere offensiv, forpligtende og konkret landdistriktspolitik, fastslår Jan Glenstrup.

- Jeg kan bare sige, at der er talrige eksempler, at det er gennem samarbejde og initiativer fra landsbyerne selv, at nye ting realiseres. Vi stiller dedikerede medarbejdere til rådighed, som blandt hjælper med at skaffe midler til at realisere ideerne, siger Ole Ørnbøl.

Lige nu arbejdes der med en ny form for landsbyfornyelse, hvor man vil oprette en indsatsgruppe, hvor borgere sammen med kommunen kan afprøve nye metoder og nye samarbejdsformer i forhold til istandsættelse, nedrivning og anvendelse af byggetomter efter nedrivning. Der søges om knap 2,5 mio. kroner fra Byfornyelseslovens Forsøgspulje for 2017.

Netop skæmmende tomme bygninger bliver nævnt som en af de store udfordringer i at gøre landsbyerne mere attraktive for tilflytning.