Kvartet bag ”tungt” minde: Skolen er alligevel ikke sten-død ...

Hvis man køber en sten, så følger der følgende tekst med:

”Almueskolen, som den dengang hed, havde til huse i friskolens gamle bygning i Skolegyden (nuværende Museumsgade), og selv om den var blevet udvidet med en tilbygning mod nord i 1872, var forholdene trange, og det blev værre efterhånden som børnetallet voksede. I 1881 var det klart, at der måtte skaffes mere plads. Det opnåede man ved at købe en grund på den modsatte side af gaden bag sygehuset (tidligere rektorbolig), og i 1882 opførtes en bygning med fire klasseværelser, der kunne rumme skolens pigeklasser. Det klarede man sig med nogle år, men i 1889 var det galt igen, og så satte man en etage ovenpå. Dette hus er den største del af gymnasiets “grå bygning” ud mod Museumsgade. Nu var stigningen i børnetallet blevet så stor, at der måtte en radikal ændring til, så meget mere, som der var planer om en udvidelse af undervisningstiden. Der blev da købt en grund på godt 1 tdl. af gartner Braad Sørensen. Her opførtes i Dronningensgade en helt ny, moderne skole - Vestre Skole.

I 1894 var den færdig, og søndag den 20. maj indviedes den under stor festivitas. Kl. 15 samledes de ca. 700 børn i den gamle skole i Museumsgade, og med musik og faner i spidsen marcherede de til den nye skole, der lå festlig smykket og badet i strålende solskin. Her samledes ca. 3000 mennesker om talerstolen, der var rejst i nordre skolegård. Borgmester Kampmann bød velkommen, hvorefter skoleudvalgets formand, brænderiejer Ths. P. Olesen talte. Han gav en oversigt over Hjørring skolevæsens udvikling i det sidste halve århundrede og gjorde rede for det afsluttede byggeri. Efter en længere talerække afsluttede skoleinspektør Dahl, som på børnenes og lærerpersonalets vegne takkede for den nye skole, der bød på gode arbejdsforhold. Ved festen blev afsunget flere sange, der var skrevet til lejligheden”.

(Ovennævnte tekst er et sammendrag forfattet i anledning af byens 700 års jubilæum af P. Horn og redigeret af Birgitte Meyer).

Desuden: ”Skolebyggeriet varede ca. et års tid. Murstenene blev leveret af det lokale teglværk Lundergaard samt et teglværk i Struer.

Vestre Skole blev nedlagt som folkeskole i 1989 efter 95 år i drift. Herefter blev lokalerne benyttet af Hjørring Musikskole og forskellige aftenskoler. I 1996 etablerede Vendsyssel Teater sig i de to sidebygninger, som tidligere rummede pigernes og drengenes gymnastiksale.

Skoletiden har for de fleste af os en helt særlig plads i vores erindring. Her blev vi formet og modnet til livet gennem indlæring og kreative udfoldelser. Her oplevede vi sejre og nederlag, men forhåbentlig for de fleste af os, var det de gode oplevelser, der fyldte mest.

Skoleåret havde mange højdepunkter, som brød den daglige, traditionelle rytme. Det kunne være de obligatoriske besøg hos skoletandlæge og skolelæge. Disse besøg var altid forbundet med en vis frygt og absolut ikke noget, man gik og glædede sig til.

Af mere underholdende karakter var det årlige skolebal med levende musikledsagelse og den obligatoriske pligtdans med en udvalgt pige fra klassen samt elevernes opførelse af skolekomedie. Den meget højtidelige juleafslutning i pigernes gymnastiksal, var også en særlig begivenhed.

Inden skoleåret sluttede i juni måned, og syv ugers sommerferie vinkede forude, var det tid til den årlige udflugt til Tolne Skov. Det var virkelig noget, man så frem til, og som man havde glædet sig til i lang tid. Med samling klassevis i skolegården, gik vi i optog med musik i spidsen gennem gaderne til banegården, hvor et særtog ventede på os. For det meste med damplokomotiv. Vel ankommet til Tolne Skov og med tale af skoleinspektør Bundgaard, blev “Jeg elsker de grønne lunde” afsunget for fuld styrke, hvilket var et helt særligt øjeblik. Dagen blev nydt i de skønne omgivelser, og mange mødre deltog med store, lækre madkurve. Et absolut højdepunkt.

Lejrskole for de ældste klassser var også en fast tradition. Turene kunne typisk gå til København, Bornholm, Norge, Sønderborg eller Vejle. Disse ture var gerne placeret i starten af det nye skoleår i august og september.

Frikvartererne blev især for de yngre årgange benyttet til mange forskellige lege. Det kunne f.eks.være sjippetov, yo-yo, hønseringe, hinkesten eller sanglege. Af og til kunne en uoverensstemmelse mellem et par elever udmønte sig i slagsmål, hvilket hurtigt dannede opløb, men lige så hurtigt kom gårdvagten til stede og fik stridighederne bilagt.

De større elever benyttede skolegården til at spadsere rundt i skolegården omkring de store lindetræer.

Gymnastiktimerne var i forårs- og sommermånederne henlagt til boldbanerne på Løkkensvej, når vejret tillod. Her blev der dystet i boldspil og forskellige atletikdiscipliner, hvor man kunne få et idrætsmærke. Rundbold i “hønsegården” var også populært, især når vi havde vikar, og kunne overtale denne til et spil rundbold i stedet for undervisning i klassen.

Inden den lange sommerferie ventede, var det tid til aflæggelse af eksaminer for afgangsklasserne. I den periode, hvor de skriftlige og mundtlige prøver foregik, hvilede der en spændingsfyldt atmosfære, som godt kunne give ondt i maven. Men stor var lettelsen for mange, når det var overstået og skoleåret gik på hæld. For nogle sluttede skoletiden, og vejen ud i livet lå åben.

Vestre Skole - du gav os så megen ballast i skoletasken - både på godt og ondt - på vores vej ud i livets skole”.