Seneste nyt
Billede beskrivelse

Kommunen smækker ny gadebelysning op: Derfor er det smart

13. januar 2024 kl. 16.00

Virkelyst og en række andre gader i Hjørring får nye LED-gadelamper i de her dage. Der bliver nemlig omskiftet cirka 200 gadelamper.

Det fortæller Leo Jensen, som er ingeniør hos Park og Vej, der er ansvarlig for kommunens cirka 15.600 gadelamper.

Der er sådan set ikke noget nyt i, at der bliver udskiftet gadelamper til mere energivenlige typer, for det sker hvert eneste år, fortæller han.

Billede beskrivelse

– Vi har skiftet cirka 11.000 over de sidste 13-14 år. De sidste godt 4.000 gadelamper vil blive udskiftet over de næste fem år, vurderer han.

Han fortsætter:

– Vi er jo dels afhængige af, hvor mange penge, vi kan afsætte til udskiftninger, og sidste år udskiftede vi 500. Men der er også nogle af de sidste lamper, som det endnu ikke kan svare sig at skifte. Det skyldes både, at nogen af dem teknologisk er på linje med de nye LED gadelamper, men vi er altså også nødt til at vurdere, hvornår vi kan tillade os at smide gadelamper, der fungerer væk, siger Leo Jensen.

Til gengæld er der god økonomi i at udskifte især de ældre gadelamper, hvor de ældste er op mod 25 år gamle. Der er ER nemlig penge at spare ved at gå fra de oprindelige 70 watts pærer til 30 watts LED, fortæller han.

Billede beskrivelse

– Omkring 40 procent vurderer vi kan spare pr. lampe, så det bliver jo til noget, siger han.

Udseendemæssigt er de nye lamper ikke meget anderledes, men de giver mere lys, fortæller Leo Jensen.

– Det har de fleste ikke noget imod, og skulle der være nogen, der føler sig generet af det ekstra lys, så har vi mulighed for at køre ud og justere lyset med blandt andet folie, siger han.

Hjørring kommune har en drift og vedligeholdelseskonto med Verdo. Det betyder, at Verdo står for at udskifte gadebelysningen i Hjørring.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste